Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars

Jupiter
-Opbygning og rotation
-Overflade og temperatur
-Magnetfelt
-Ringe og måner
-Fakta

Saturn
Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Jupiters magnetfelt


Ligesom Jorden og mange andre planeter, er Jupiter som en kæmpe magnet. Kraften af dens magnetisme strækker sig langt ud i rummet, i et område der omringer planeten, der kaldes et magnetfelt. Jupiters magnetfelt er omkring 14 gange så stærkt som Jordens. Jupiters magnetfelt er det stærkeste i solsystemet, bort set fra små områder på Solen. Forskerne tror at Jupiters magnetiske felter er så store, på grund af dens store størrelse, og dens hurtige rotations-hastighed. Jupiters magnetfelt fanger elektroner, protoner og andre elektriske partikler, i strålebælter rundt om planeten. Partiklerne er så kraftfulde, at de kan skade instrumenter i rumfartøjer nær planeten.


Indenfor et bestemt område i rummet, som kaldes magnetosfæren, virker Jupiters magnetfelt som et skjold. Jupiters magnetfelt er meget stærkere end Jordens. Feltet beskytter planeten mod rum-storme, en konstant strøm af opladede partikler fra Solen. Mange af disse partikler er elektroner og protoner, der bevæger sig med en hastighed på omkring 500 km. i sekundet. Feltet fanger partiklerne i strålebælterne. De indfangede partikler går ind i magnetosfæren nær det magnetiske felts poler. Strålingen svarer til Jordens Van Allen-bælter, den er også meget mere intens. Den ville være øjeblikkeligt dræbende for et ubeskyttet menneske, i dens nærvær. På den side af planeten der vender væk fra Solen, strækker magnetosfæren sig ud i en enorm magnetisk hale, ofte kaldet en magnetohale, der er mindst 700 mio km. lang, og kommer dermed forbi Saturns bane. Alle månerne ligger så indenfor magnetosfæren, og det kan være en del af forklaringen på den vulkanske aktivitet på Io (en af Jupiters måner). Da Jupiters magnetfelt er ti gange så kraftigt som Jordens, er det muligvis en af grundene til, at Jorden aldrig er blevet ramt af større meteorer, fordi Jupiter trækker dem til sig.


Galileo-sonden opdagede et kraftigt strålingsbælte mellem Jupiters ring og øvre atmosfærelag. Dette bælte er omtrent ti gange så kraftigt som Jordens Van Allen-bælter. Bæltet viste sig at indeholde højenergetiske helium-ioner af ukendt oprindelse.


Radiobølger udsendt fra Jupiter når radioteleskoper på Jorden, på to måder: Eksplosioner af radio-energi, og konstant stråling. Stærke eksplosioner opstår når Io (den nærmeste af Jupiters fire store måner) passerer bestemte områder i Jupiters magnetiske felt. Konstant stråling kommer ligeså meget fra Jupiters overflade, som fra partikler med høj energi i bælterne.