Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars

Jupiter
-Opbygning og rotation
-Overflade og temperatur
-Magnetfelt
-Ringe og måner
-Fakta

Saturn
Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Jupiters opbygning og rotation



Jupiter har man altid kunnet se på himlen, derfor kan man ikke sige hvem der har opdaget den, da den har været kendt i flere tusinde år. Nogle gamle astronomer navngav Jupiter efter kongen af de romerske guder.



Jupiter er den største planet i vores solsystem. Den er mere end dobbelt så massiv som alle de andre planeter til sammen, 318 gange Jorden. Dens diameter er mere end 11 gange Jordens, og omkring en tiendedel af Solens. Der skal mere end 1000 planeter på Jordens størrelse til, for at fylde Jupiter ud. Set fra Jorden er Jupiter mere klar end de fleste andre stjerner. Den er som regel den næstklareste planet. Venus er den klareste.


Man mener at Jupiter er omtrent så stor i diameter, som det er muligt for en gasplanet at blive. Hvis den fik tilført mere masse, ville tyngdekraften presse den så hårdt sammen, at den totale radius kun ville øges svagt. En stjerne kan vokse sig større pga trykket der genereres af den kernefysiske energiproduktion i sit indre. For at kunne antænde hydrogenet i sin kerne, og dermed blive en stjerne, skulle Jupiter havde været 80 gange større.


Jupiter er tungere end alle de andre planeter. Men selv om Jupiter har en stor masse, har den en relativ lille vægtfylde. Dens middelvægtfylde er på 1,33 gram per cm³., lidt mere end vægtfylden af vand. Jupiters vægtfylde er omkring en fjerdedel af Jordens. På grund af den lave vægtfylde tror forskere, at planeten hovedsageligt består af hydrogen og helium, de letteste elementer. Derimod Jorden, er mest lavet af metal og sten. Jupiters sammenblanding af kemikalie-elementer gør at den ligner mere Solen, end Jorden. Jupiter har måske en kerne lavet af tunge elementer. Måske er kernen af de samme kemikalie-sammensætninger som Jordens, men 20 eller 30 gange mere massive. En ting der vejer 100 pund på Jorden, vil veje 253 pund på Jupiter.


Uden om kernen befinder hovedparten af planetens masse sig, i form af flydende metallisk hydrogen. Denne udgave af universets mest almindelige grundstof, er kun mulig ved et tryk på over 4 mio. bar, hvilket er situationen i Jupiters og Saturns indre. Flydende metallisk hydrogen består af ioniserede protoner, samt elektroner, ligesom Solens indre, bare ved en lavere temperatur. I Jupiters indre er hydrogenen en væske, ikke en gas. Væsken er elektrisk ledende og er årsag til Jupiters magnetfelt. Dette lag indeholder nok også noget helium og spor af forskellige former for is.


Jupiter består af omkring 86% hydrogen og 14% helium, og en lille mængde metan, vand, ammoniak og sten. Denne sammensætning er meget lig ur-gas-tågen, hvor af man mener hele solsystemet blev dannet. Saturn har en lignende sammensætning, mens Uranus og Neptun har meget mindre hydrogen og helium. Så Jupiter er en stor kugle af gas og væske, og hvis den overhovedet har nogen solid overflade, er den meget lille. Det gasmateriale som gasplaneterne er lavet af, bliver simpelthen tættere, jo dybere man kommer ind i planeten.


Jupiter cirkler om Solen i et let ovalformet kredsløb, og roterer hurtigere om sig selv, end nogen anden planet. Jupiter sender radiostråler ud, stærke nok til at blive opfanget af et radioteleskop på Jorden. Forskere har brugt det til at måle Jupiters hastighed om sig selv. Strålerne varierer hele tiden i et bestemt mønster, og det tager 9 timer og 55 minutter før det gentager sig. Først havde de prøvet at bedømme det ved at se på de synlige skyer. Jupiters hurtige rotering om sine akser gør at den buler ud ved ækvator, og er flad ved polerne. Planetens diameter er omkring 6% større på ækvator end på polerne.