Forside
-Måner side 2
|
Triton
og Nereid
| Triton |
 |
Triton er den største af Neptuns kendte måner. Den blev opdaget et par uger efter
Neptun selv. I græsk mytologi er Triton en havgud med fiskehale. Han var søn af
Poseidon (Neptun). Voyager 2 er det eneste rumfartøj der har besøgt Triton. Det
gjorde den den 25. august 1989. Derfra stammer næsten alt man ved om Triton.
Tritons bane er retrograd. Det vil sige at den kredser modsat Neptun, og de fleste
andre måner. De eneste andre måner med retrograde baner er Jupiters måner:
Ananke, Carme, Pasiphae, Sinope og Saturns måne Phoebe. Alle disse måner har en
diameter der er mindre end 1/10 af Tritons. Triton kan stamme fra Kuiper-bæltet.
På grund af sin retrograde bane fjerner tidevandskræfter mellem Neptun og Triton
energi fra Triton, og dermed sænkes dens bane. Engang om lang tid vil Triton enten
brække i stykker, og så måske danne en ring, eller ramle ind i Neptun. Tritons banes
usædvanlige natur, ligheden i opbygningen mellem Pluto og Triton, samt Plutos
stærkt excentriske og Neptun-krydsende bane (at banen er excentrisk vil sige, at dens
afstand fra Neptun varierer meget), tyder på en fælles historisk forbindelse mellem
dem. Tritons rotationsakse er også speciel, den hælder 157 grader i forhold til Neptuns
akse. Og Neptuns akse hælder 30 grader fra sit baneplan. Dette giver alt i alt en
stilling i forhold til Solen, der ligner Uranus med polar- og ækvator-områder skiftevis
pegende mod Solen. Det gør sansynligvis at der er radikale sæsonudsving på Triton,
når først den ene pol og så den anden pol, bevæger sig ind i sollyset. Da Voyager 2 var
oppe ved Triton, vendte sydpolen mod Solen.
Tritons vægtfylde gør at man mener
den består af omkring 25% is, og resten sten. Voyager opdagede at Triton har en
atmosfære, men den er meget tynd. Atmosfærepresset er på ca. 0,01 millibar. Den
består mest af nitrogen, og meget lidt metan. En tynd tåge der strækker sig op i 5-10
kms. højde. Tritons overflade-temperatur er kun på -235 grader. Det er ligeså koldt
som Plutos. Det skyldes blandt andet dens høje albedo som er på 0,7 - 0,8. Det betyder
at kun meget lidt af det lys den modtager fra solen, bliver absorberet, mens
størstedelen reflekteres. Ved den lave temperatur vil både metan, nitrogen og
carbondioxid fryse til is.
Tritons overflade er ung, for den har kun meget få kratere.
Næsten hele den sydlige halvkugle er dækket af frosset nitrogen og metan. Overalt på
Tritons overflade er der vidt udstrakte bakkekamme og dale, i komplekse mønstre. De
er muligvis kommet af en fryse-/optøningscyklus.
De mest interessante, og helt
uventede formationer er isvulkanerne. Udbrudsmaterialet er sikkert flydende nitrogen,
støv eller metan-forbindelser fra under overfladen. Et af Voyagers billeder viser et
udbrud, som stiger 8 km. op over overfladen, og strækker sig over 140 kilometer i
vindretningen. Triton, Io og Venus er, udover Jorden, de eneste objekter i solsystemet,
som man ved har aktive vulkaner i øjeblikket. Mars har klart haft det tidligere.
Vulkan-processerne i det ydre solsystem er anderledes end i det indre. Udbruddene på
Jorden og Venus, og tidligere på Mars, kaster stort set kun lava-sten ud, og er drevet
af indre varme. Udbruddene på Io består antageligt af svovl eller svovl-forbindelser,
og drives af tidevandskræfter mellem Io og Jupiter. Tritons udbrud består af
forbindelser af nitrogen eller metan, og drives antageligt af sæsonopvarmningen fra
Solen. |
| Nereid |
 |
| Nereid er den tredje største af Neptuns kendte måner. Nereid er en af havnymferne
(nereiderne), en af de 50 døtre til Nereus og Doris. Nereids bane er den mest
excentriske af alle planeter og måner i solsystemet. Det vil sige at dens afstand fra
Neptun varierer meget, på grund af kredsløbets beliggenhed, eller form. Dens afstand
fra Neptun varierer fra 1.353.600 til 9.623.700 km. På grund af dens bane mener
man, at den kan være en indfanget asteroide, eller et objekt fra Kuiper-bæltet. |
|