Forside

Planeterne Solen, Månen

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Ordforklaring


A-K   L-Å


AE/AU: Astronomisk enhed/astronomical unit. En AE er lig med afstanden mellem Solen og Jorden, dvs. 149,6 mio. km.

Albedo: Albedo er en måleenhed fra 0-1 for hvor meget af det modtagede lys, som reflekteres. Jo mere en planet reflekterer, desto klarere er den at se. En hvid, perfekt reflekterende planet, har en albedo på 1,0, mens en planet, der har en totalabsorberende sort flade, har en albedo på 0,0.

Apoapsis: Det punkt på et objekts kredsløb, som er længst væk fra det objektet kredser om. Ordet apoapsis bruges ikke om Solen og Jorden.

Apogæum: Det punkt på et objekts kredsløb, som er længst væk fra Jorden (bruges kun om Jorden).

Aphelium: Det punkt på et objekts kredsløb, som er længst væk fra Solen (bruges kun om Solen).

Bar: 1 bar = 0,987 atmosfære = 1,02 kg/cm2 = 100 kilopascal (= 14,5 lbs/square inch).

Bunden rotation: Når et lille objekt kredser om et større, opstår bunden rotation. Det vil sige at det mindste objekt altid vender samme side mod det største. Fx har Jupiters fire største måner altid samme side vendt mod Jupiter, og vores måne har samme side vendt mod Jorden. Det kan også ske, hvis to objekter er meget tæt på hinanden.

Co-orbitale: Det vil sige, at to objekter deler bane.

Densitet: Se massefylde.

Drivhuseffekt: Et drivhus lader Solens stråler komme ind, men de har svært ved at komme ud igen, hvilket resulterer i en temperaturforøgelse. Det spiller en stor rolle på Jorden og Venus, pga. deres atmosfære (carbondioxid og vanddamp er de største faktorer).

Ekliptika: Jordens kredsløb.

Ellipse: Det vil sige banen er oval.

Elongation: Når en planet når det punkt, i forhold til Solen og Jorden, hvor den er tydeligst at se.

Excentrisk: Et udtryk for, hvor oval banen er. Excentricitet angives ved et tal mellem 0 og 1, hvor 0 svarer til en perfekt cirkel, mens 1 svarer til en lige linje. Altså er 0,1 en svag ellipse, mens 0,9 er en meget langstrakt ellipse.

Exoplanet: En planet uden for vores Solsystem, som kredser om en anden stjerne.

Galileiske måner: Jupiters fire største måner, som blev opdaget af Galileo Galilei i 1610.

Geostationær bane: I en højde af 35.786 km. fra havets overflade, er den geostationære bane. På dette punkt vil et objekt i kredsløb om Jorden, være præcis samme tid om at dreje en omgang om Jorden, som Jorden er om at dreje en gang om sig selv. Et rumfartøj ser derfor ud til at stå stille, over det samme punkt på Jordens overflade.

Geostationær satellit: Følger Jordens rotation, og står derfor stille over det samme punkt på Jorden. Befinder sig i en højde af knap 36.000 km. over Jordens overflade. Disse satellitter er for langt væk, til at kunne ses med det blotte øje fra Jorden.

Hyrdemåne: En måne der begrænser en rings udstrækning, ved hjælp af sin tyngdekraft.

Inklination: Inklinationen af en planets bane, er vinklen mellem dens bane og ekliptika. Dvs. hvor meget banen hælder, i forhold til ekliptika (Jordens bane). Inklinationen af en månes bane, er vinklen mellem dens baneplan, og moderplanetens ækvatorplan. Dvs. hvor meget månens bane hælder, i forhold til moderplanetens ækvator.

Ionopause: Ionosfærens yderste grænse.

Ionosfæren: Et område af ladede partikler i en planets øvre atmosfære. På Jorden begynder ionosfæren i en højde af 40 kilometer, og strækker sig mindst 400 km. udad.

Irregulær: En måne kaldes irregulær, hvis dens bane er meget aflang, hælder meget i forhold til planetens ækvatorplan, eller hvis månen kredser om planeten modsat dennes rotation.

Jovianske planeter: Gasplaneterne, dvs. Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

Kelvin: Kelvin er en temperatur-måleenhed. 0 kelvin er det absolutte nulpunkt. 0 kelvin = -273,15 grader, ved den temperatur står alt stille. Is smelter ved +273 kelvin, og vand koger ved +373 kelvin.

Konvektion: Bevægelser i en væske drevet af store temperaturforskelle. Overførsel af varme pga. cirkulationen. Når materiale varmes op, stiger det op til overfladen, mens det afkølede materiale bevæger sig ned ad. På den måde starter en automatisk cirkulation.
  Magnetohale: Den del af en planets magnetosfære, som skubbes væk fra Solen, af solvinde.

Magnetopause: Magnetosfærens yderste grænse.

Magnetosfære: Det område i rummet i hvilket en planets magnetfelt, overgår magnetfeltet fra solvinde.

Masse: Udtryk for mængden af stof, i hele objektet. Masse har ikke noget med vægt at gøre. Selvom en genstand vejer mere ved en højere tyngdekraft, vil den stadig have den samme masse, fordi stofmængden er uændret.

Massefylde/vægtfylde/densitet: Gennemsnitsvægten på et stykke af objektet. Fx 3 gram per cm3.

Mooms: Små måner i en planetring.

Periapsis: Det punkt på et objekts kredsløb, som er tættest på det objektet kredser om. Ordet periapsis bruges ikke om Solen og Jorden.

Perigæum: Det punkt på et objekts kredsløb, som er tættest på Jorden (bruges kun om Jorden).

Perihelium: Det punkt på et objekts kredsløb, som er tættest på Solen (bruges kun om Solen).

Perturbere: At ændre på en månes normale baneforløb.

Præcession: En planets poler vipper som en snurretop, og skifter der med retning i løbet af en længere periode.

Resonans: I denne tilstand bliver en måne eller planet i omløb, i perioder udsat for ændringer i dens normale baneforløb, pga. en anden månes/planets tyngdekraft. Hvis tre måner har en baneresonans på 1:2:4, betyder det at den anden måne er præcis dobbelt så lang tid om at rotere en omgang, som den første, og det tager den tredje måne fire gange så lang tid.

Retrograd: Dvs. at objektet kredser modsat planeterne og de fleste måner. Bruges også om rotation på akserne.

Roche-grænse: Det nærmeste en ikke-fast måne kan komme planeten, uden at blive flået fra hinanden af tidevandskræfter. Et stift objekt kan godt overleve indenfor roche-grænsen, hvis tidevandskræfterne ikke overgår de kræfter, der opretholder objektets struktur.

Satellit: Alt hvad der kredser om en planet, kaldes en satellit. Man bruger meget ordet på engelsk om måner, men vi bruger mest ordet om det vi selv har sendt i kredsløb om planeter. En satellit kan ses som en lille lysende plet, der bevæger sig hen over himlen.

Solar Nebula: Ur-gas-tågen. Den sky af gas og støv, som man mener begyndte at kollapse for ca. 5 milliarder år siden, for at danne solsystemet.

Solvind: En tynd strøm af gas og energirige ladede partikler, mest protoner og elektroner (plasma), som strømmer ud fra Solen. Typiske hastigheder for solvinde ligger på omkring 350 km/sek.

Sublimere: At noget ændrer sig direkte fra at være et fast stof, til at være et stof på gasform, uden først at være væske.

Synkron baneradius: En baneradius, ved hvilken månens omløbsperiode er identisk med rotationsperioden for planeten. Det vil sige at når planeten har roteret en omgang om sig selv, har månen roteret en omgang om planeten. Planeten og dens måne roterer sådan i forhold til hinanden, at det ser ud som om at månen står stille på himlen, set fra planeten den roterer om.

Synkron rotation: Det vil sige at både måne og planet altid har samme side vendt mod hinanden. Fra planeten ville det se ud som om, at månen stod stille på himlen, og fra månen ville det se ud som om, at planeten stod stille på himlen.

Terrestriske: En betegnelse for Merkur, Venus, Jorden og Mars. Dvs. alle de planeter som ikke består af gas.

Tyngdeacceleration: Den hastighed et objekt ville falde med, hvis der intet var til at bremse det. Dvs. hvis der intet ilt eller andre gas/luftarter var, ville alt, uanset størrelse og vægt, falde lige hurtigt på den pågældende planet/måne.

Undvigelseshastighed: Den mindste hastighed en ting skal have, for at undgå planetens tyngdekraft-felt.

Vægtfylde: Se massefylde.

Zenith: Punktet lige over ens hoved.

Ångstrøm (Å): En måleenhed for længde. 1 Å = 10-10 meter. Bruges mest inden for atomfysik. Enheden er opkaldt efter den svenske fysiker, Anders Jonas Ångstrøm.