AE/AU: Astronomisk enhed/astronomical unit. En AE er lig med afstanden mellem
Solen og Jorden, dvs. 149,6 mio. km.
Albedo: Albedo er en måleenhed fra 0-1 for hvor meget af det modtagede lys, som
reflekteres. Jo mere en planet reflekterer, desto klarere er den at se. En hvid, perfekt
reflekterende planet, har en albedo på 1,0, mens en planet, der har en totalabsorberende
sort flade, har en albedo på 0,0.
Apoapsis: Det punkt på et objekts kredsløb, som er længst væk fra det objektet
kredser om. Ordet apoapsis bruges ikke om Solen og Jorden.
Apogæum: Det punkt på et objekts kredsløb, som er længst væk
fra Jorden (bruges kun om Jorden).
Aphelium: Det punkt på et objekts kredsløb, som er længst væk
fra Solen (bruges kun om Solen).
Bar: 1 bar = 0,987 atmosfære = 1,02 kg/cm2 = 100 kilopascal (= 14,5 lbs/square
inch).
Bunden rotation: Når et lille objekt kredser om et større, opstår bunden rotation. Det
vil sige at det mindste objekt altid vender samme side mod det største. Fx har Jupiters
fire største måner altid samme side vendt mod Jupiter, og vores måne har samme side
vendt mod Jorden. Det kan også ske, hvis to objekter er meget tæt på hinanden.
Co-orbitale: Det vil sige, at to objekter deler bane.
Densitet: Se massefylde.
Drivhuseffekt: Et drivhus lader Solens stråler komme ind, men de har svært ved at
komme ud igen, hvilket resulterer i en temperaturforøgelse. Det spiller en stor rolle på
Jorden og Venus, pga. deres atmosfære (carbondioxid og vanddamp er de største
faktorer).
Ekliptika: Jordens kredsløb.
Ellipse: Det vil sige banen er oval.
Elongation: Når en planet når det punkt, i forhold til Solen og Jorden, hvor den er
tydeligst at se.
Excentrisk: Et udtryk for, hvor oval banen er. Excentricitet angives ved et tal mellem
0 og 1, hvor 0 svarer til en perfekt cirkel, mens 1 svarer til en lige linje. Altså er 0,1 en
svag ellipse, mens 0,9 er en meget langstrakt ellipse.
Exoplanet: En planet uden for vores Solsystem, som kredser om en anden stjerne.
Galileiske måner: Jupiters fire største måner, som blev opdaget af Galileo Galilei i
1610.
Geostationær bane: I en højde af 35.786 km. fra havets overflade, er den geostationære bane. På dette punkt vil et objekt i kredsløb om Jorden, være præcis samme tid om at dreje en omgang om Jorden, som Jorden er om at dreje en gang om sig selv. Et
rumfartøj ser derfor ud til at stå stille, over det samme punkt på Jordens
overflade.
Geostationær satellit: Følger Jordens rotation, og står derfor stille over det samme punkt på Jorden. Befinder sig i en højde af knap
36.000 km. over Jordens overflade. Disse satellitter er for langt væk, til at kunne ses
med det blotte øje fra Jorden.
Hyrdemåne: En måne der begrænser en rings udstrækning, ved hjælp af sin
tyngdekraft.
Inklination: Inklinationen af en planets bane, er vinklen mellem dens bane og
ekliptika. Dvs. hvor meget banen hælder, i forhold til ekliptika (Jordens bane).
Inklinationen af en månes bane, er vinklen mellem dens baneplan, og moderplanetens
ækvatorplan. Dvs. hvor meget månens bane hælder, i forhold til moderplanetens
ækvator.
Ionopause: Ionosfærens yderste grænse.
Ionosfæren: Et område af ladede partikler i en planets øvre atmosfære. På Jorden
begynder ionosfæren i en højde af 40 kilometer, og strækker sig mindst 400 km.
udad.
Irregulær: En måne kaldes irregulær, hvis dens bane er meget aflang, hælder meget i
forhold til planetens ækvatorplan, eller hvis månen kredser om planeten modsat dennes
rotation.
Jovianske planeter: Gasplaneterne, dvs. Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Kelvin: Kelvin er en temperatur-måleenhed. 0 kelvin er det absolutte nulpunkt. 0
kelvin = -273,15 grader, ved den temperatur står alt stille. Is smelter ved +273 kelvin,
og vand koger ved +373 kelvin.
Konvektion: Bevægelser i en væske drevet af store temperaturforskelle. Overførsel af
varme pga. cirkulationen. Når materiale varmes op, stiger det op til overfladen, mens det afkølede materiale bevæger sig ned ad. På den måde starter en automatisk cirkulation.
|
|
Magnetohale: Den del af en planets magnetosfære, som skubbes væk fra
Solen, af solvinde.
Magnetopause: Magnetosfærens yderste grænse.
Magnetosfære: Det område i rummet i hvilket en planets magnetfelt, overgår
magnetfeltet fra solvinde.
Masse: Udtryk for mængden af stof, i hele objektet. Masse har ikke noget med vægt at gøre. Selvom en genstand vejer mere ved en højere tyngdekraft, vil den stadig have den samme masse, fordi stofmængden er uændret.
Massefylde/vægtfylde/densitet: Gennemsnitsvægten på et stykke af objektet. Fx 3 gram per cm3.
Mooms: Små måner i en planetring.
Periapsis: Det punkt på et objekts kredsløb, som er tættest på det objektet kredser om.
Ordet periapsis bruges ikke om Solen og Jorden.
Perigæum: Det punkt på et objekts kredsløb, som er tættest på
Jorden (bruges kun om Jorden).
Perihelium: Det punkt på et objekts kredsløb, som er tættest på
Solen (bruges kun om Solen).
Perturbere: At ændre på en månes normale baneforløb.
Præcession: En planets poler vipper som en snurretop, og skifter der med retning i
løbet af en længere periode.
Resonans: I denne tilstand bliver en måne eller planet i omløb, i perioder udsat for
ændringer i dens normale baneforløb, pga. en anden månes/planets tyngdekraft. Hvis
tre måner har en baneresonans på 1:2:4, betyder det at den anden måne er præcis
dobbelt så lang tid om at rotere en omgang, som den første, og det tager den tredje
måne fire gange så lang tid.
Retrograd: Dvs. at objektet kredser modsat planeterne og de fleste måner.
Bruges også om rotation på akserne.
Roche-grænse: Det nærmeste en ikke-fast måne kan komme planeten, uden at blive
flået fra hinanden af tidevandskræfter. Et stift objekt kan godt overleve indenfor
roche-grænsen, hvis tidevandskræfterne ikke overgår de kræfter, der opretholder
objektets struktur.
Satellit: Alt hvad der kredser om en planet, kaldes en satellit. Man bruger meget ordet
på engelsk om måner, men vi bruger mest ordet om det vi selv har sendt i kredsløb om
planeter. En satellit kan ses som en lille lysende plet, der bevæger sig hen over
himlen.
Solar Nebula: Ur-gas-tågen. Den sky af gas og støv, som man mener begyndte at
kollapse for ca. 5 milliarder år siden, for at danne solsystemet.
Solvind: En tynd strøm af gas og energirige ladede partikler, mest protoner og
elektroner (plasma), som strømmer ud fra Solen. Typiske hastigheder for solvinde
ligger på omkring 350 km/sek.
Sublimere: At noget ændrer sig direkte fra at være et fast stof, til at være et stof på
gasform, uden først at være væske.
Synkron baneradius: En baneradius, ved hvilken månens omløbsperiode er identisk
med rotationsperioden for planeten. Det vil sige at når planeten har roteret en omgang
om sig selv, har månen roteret en omgang om planeten. Planeten og dens måne roterer
sådan i forhold til hinanden, at det ser ud som om at månen står stille på himlen, set
fra planeten den roterer om.
Synkron rotation: Det vil sige at både måne og planet altid har samme side vendt mod
hinanden. Fra planeten ville det se ud som om, at månen stod stille på himlen, og fra
månen ville det se ud som om, at planeten stod stille på himlen.
Terrestriske: En betegnelse for Merkur, Venus, Jorden og Mars. Dvs. alle de planeter
som ikke består af gas.
Tyngdeacceleration: Den hastighed et objekt ville falde med, hvis der intet var til at
bremse det. Dvs. hvis der intet ilt eller andre gas/luftarter var, ville alt, uanset
størrelse og vægt, falde lige hurtigt på den pågældende planet/måne.
Undvigelseshastighed: Den mindste hastighed en ting skal have, for at undgå
planetens tyngdekraft-felt.
Vægtfylde: Se massefylde.
Zenith: Punktet lige over ens hoved.
Ångstrøm (Å): En måleenhed for længde. 1 Å = 10-10 meter. Bruges mest inden for
atomfysik. Enheden er opkaldt efter den svenske fysiker, Anders Jonas Ångstrøm. |