Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden

Mars
-Liv på Mars
-Rotation og opbygning
-Atmosfære og temperatur
-Måner
-Fakta

Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Mars atmosfære og temperatur



Mars overflade ligner Jordens, mere end nogen anden planet. Mars overflade-temperatur er meget lavere end Jordens. Den når sjældent over frysepunktet. Planeten ser ud til at have haft masser af vand på overfladen for millioner af år siden, men der er næsten intet i dag. Men forskerne tror at vandet kan være frosset i planetens store hvide isområder ved polerne (polarkapperne), eller under planetens overflade.


Hældningen af Mars akse får Solen til at opvarme planetens nord- og sydhalvdele ulige. Derfor er der årstider på Mars og temperaturforandringer. Mars temperatur er lavere end Jordens. Den laveste nat-temperatur der er målt på Mars om vinteren, var på -124 grader, på dens 50 grader nordlige breddegrad. Den højstmålte dag-temperatur om sommeren var på -31 grader, tættere på planetens ækvator. Alligevel har forskerne regnet ud at Mars temperatur nogle gange når helt op på 17 grader på ækvator, og helt ned til -143 om natten, nær polerne.


For længe siden lignede Mars og Jorden meget mere hinanden. Som på Jorden blev næsten al carbon-dioxiden omdannet til kalksten. Men da Mars ikke har nogen pladetektonik, var den ude af stand til at recirkulere sin CO2 tilbage til atmosfæren, og kunne dermed ikke opretholde en tilstrækkelig drivhuseffekt. Overfladen på Mars er derfor betydeligt koldere end overfladen på Jorden ville være, i den tilsvarende afstand fra solen.


Polarkapper (iskalotter) dækker små områder af planetens nord- og sydpoler. Polarkapperne ser hvide ud fra Jorden, og de indeholder sikkert store mængder af is og sne. Polarkapperne vokser og synker på forskellige tidspunkter. Om vinteren, når kuldioxiden kondenserer, vokser polarkappen. Om sommeren sublimerer kuldioxiden (den går direkte fra fast form til gasform). For den nordlige polarkappes vedkommende sublimerer alt kuldioxiden om sommeren, hvor efter temperaturen stiger til vands frysepunkt (ca. -70 grader ved 10 mbar), og koncentrationen af vanddamp over kappen øges dramatisk. På den sydlige polarkappe er der ikke målt temperaturer over ca. -120 grader, og man har ikke set en stigning i koncentrationen af vanddamp. Disse observationer viser at der er store mængder af vand-is under den nordlige polarkappe, hvor imod det ikke er muligt at sige noget om sammensætningen af den sydlige polarkappe.


Både ved sydpolen og nordpolen fører fordampningen af kuldioxid til blotlæggelse af kilometertykke aflejringer, der strækker sig omtrent til breddegraden 80. Visse steder er der eroderet dale i sedimenterne, og her har billeder vist en karakteristisk lagdelt struktur. Lagdelingen findes i alle skalaer. Det skyldes at kondenserende kuldioxid “skyller” støv ud af atmosfæren, og at vandet fryser ved polerne. Vand, der frigøres ved hjælp af geologiske processer rundt omkring på Mars, vil på et tidspunkt fryse til is ved polerne, og have varierende mængder af indfanget støv med, som så danner de forskellige lag. Lagdelingen skyldes periodiske variationer i vind - og temperaturforhold ved polerne, pga. ændringer i Mars bane, og rotationsaksens hældning. Det har stor indflydelse på stabiliteten af vand-is og kuldioxid, og det er derfor muligt at det er den grundlæggende årsag til lagdelingerne.


Polerne følger cirklen Ligesom en snurretop, vipper Mars akser. Det kaldes præcession. Polerne laver en cirkelbevægelse. Hvis man ser Mars “oppefra”, som på billedet, følger polen den gule cirkel. Det tager den 51.000 år at gennemføre en omgang.


Mars kredsløb er meget aflangt, og for tiden er det sydpolen der vender mod Solen, når Mars er nærmest Solen. Sydpolen er altså den der har de varmeste somre. Men på grund af præcessionen vil polerne skifte roller, med en cyklus på 51’000 år. På det øverste billede ses Mars poler som de står nu. På det nederste billede ses hvordan polerne står, når de har drejet en halv omgang.


Men selve hældningsvinklen af rotationsaksen har formentlig ændret sig i tidens løb. Man mener at dens skiftende værdier kan optræde fuldstændig kaotiske. For det meste har værdien ligget mellem 15° og 35°, og til tider kan den have været helt oppe på 60°. Temperaturændringerne i årets løb har derfor været meget kraftigere i perioder med stor hældning af rotationsaksen. Det må have haft en stor indflydelse på Mars klima.


Mars atmosfære er meget tyndere end Jordens, og indeholder kun meget lidt oxygen. Den består mest af carbondioxid, og små mængder nitrogen, argon, oxygen, carbon-monoxid, neon, krypton og andre gasser. Der er blandt andet også små spor af vanddamp. Mars atmosfæriske tryk er på 0,007 kg. per kvadrat-centimeter (7 millibar), mindre end 1/100 af Jordens. Men det varierer kraftigt alt efter højden. Fra næsten 9 millibar i de dybeste bassiner, til omkring 1 millibar, på toppen af Olympus Mons. Alligevel er atmosfæren tyk nok til at kraftige vinde og støvstorme engang imellem kan omslutte hele planeten, i måneder af gangen. Den tynde atmosfære er skyld i en svag drivhuseffekt, som kun er nok til at hæve overflade-temperaturen med 5 grader. Det er meget mindre end på Venus og Jorden. Sæsonskiftene ved polarkapperne ændrer det globale atmosfæretryk, med omkring 25%.


Man kan se tre forskellige typer af skyer i atmosfæren. Lyserøde støvskyer dækker ofte store områder. Tynde blå skyer ser ud til at bestå af iskrystal. Tykkere hvide skyer som ser ud til at bestå af vanddamp, bevæger sig tilfældigt rund om planeten.