Forside
-Måner side 5
|
Callisto
Callisto er Jupiters næst-største måne. Det er den yderste af de galileiske måner.
Callisto var en nymfe, elsket af Zeus, men hadet af Hera. Hera omdannede hende til
en bjørn, og Zeus placerede hende på himmelen som stjernebilledet Ursa Major (Store
bjørn). |
Callisto er kun lidt mindre end Merkur, men har kun en tredjedel af dens masse. Til
forskel fra Ganymedes har Callisto stort set ingen indre struktur. Dog tyder nyere
Galileo-data på, at de indre materialer har sat sig delvist. Procentdelen af sten øges jo
nærmere man kommer centrum. Den består af en blanding af 40% is, og 60%
sten/jern. Titan og Triton er sikkert opbygget på samme måde. Callistos overflade er
fuldstændigt dækket af kratere, og den er meget gammel, ligesom højlandsområderne
på Månen og Mars. Callisto har faktisk den ældste overflade af alle kendte planeter og
måner i solsystemet, og den har næsten ikke ændret sig på 4 milliarder år, med
undtagelse af et nedslag i ny og næ. De største kratere er omgivet af en række
koncentriske ringe, der ligner store sprækker, idet de efterhånden er blevet udglattet af
langsomme bevægelser i isen. Den største af dem kaldes Valhalla. Med en enorm
diameter på 4000 km. er Valhalla et godt eksempel på et virkelig massivt nedslag, et
multi-rings-bassin. Andre eksempler er Asgård, Mare Orientale på Månen, og
Caloris-bassinet på Merkur. |
Ligesom på Ganymedes er de gamle kratere kollapset. De mangler de høje ringbjerge,
de radiale stråler og centrale forsænkninger, som er almindelige for kraterne på Månen
og Merkur. Detaljerede billeder fra Galileo viser, at små kratere i enkelte områder er
blevet ødelagt. Dette tyder på at nogle nyere processer har været i gang, selvom det
måske kun er almindelig nedbrydning. En anden interessant formation er Gipul
Catena, en række nedslagskratere som står på rad og række. De er formentlig
forårsaget af et objekt, som blev ødelagt af tidevandskræfter da det passerede Jupiter
(på samme måde som kometen Shoemaker Levy 9), hvorefter det ramlede ind i
Callisto. |
Callisto har en meget tynd atmosfære, sammensat af carbondioxid. Man har ikke
fundet nogen tegn på et magnetfelt. Til forskel fra Ganymedes, er der lille tektonisk
aktivitet (pladedrift) på Callisto. Selvom de to måner er relativt ens opbygget, er
Callistos geologiske historie nok langt mere enkel. Denne forskel i geologisk historie
har fået planetforskerne til at tænke. Det kan skyldes forskelle i udviklingen af omløb,
samt tidevandseffekter. Den “simple” Callisto er let at sammenligne med andre, mere
komplekse måner, og kan repræsentere, hvad de andre galileiske måner lignede på et
tidligt udviklingstrin. |
|