Forside

Planeterne Solen, Månen

Universet

Opbygning
Stjerner

Planeter
-Kometer
-Kometer vi kender
-Meteor/andet
-Stjerneskud

Andet
Rekorder

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Kometer vi kender


Her kan du læse om kendte og mere ukendte kometer. Der findes også masser af andre kometer som ikke er særlig kendte, fordi de kun er blevet set en enkelt gang.


Halleys komet

Denne komet er nok den mest kendte, og har en omløbsperiode på 76 år. Den var sidst forbi i 1986, og kan næste gang ses i 2062. Halleys komet blev kendt, fordi det var den første komet man opdagede kom igen, altså den var periodisk.
Hale-Bopp

Kometen er opkaldt efter sine to opdagere, Hale og Bopp. Den blev opdaget som et utydeligt tåget objekt i stjernebilledet Skytten, den 22. juli 1995. Da den flyttede sig mellem stjernerne, vidste man det måtte være en komet. På det tidspunkt befandt den sig knap 1,08 mia. km. væk (7,2 AE) fra Jorden. Man regnede ud at kometen måtte være stor, da den i forhold til afstanden fra Jorden, var lysstærk. I marts 1997 var den kommet tættere på os, og frem til april kunne den ses som et smukt objekt på himlen. Sidst kometen var forbi os, var ca. 2210 år f.kr., og næste gang den vil komme er ca. i år 4380, hvilket tyder på at kometen stammer fra Oort-skyen. Kometens omløb ændres så meget, pga. forstyrrelser fra de store planeter, fx Jupiter, som den passerede i en afstand af kun 116 mio. km.
Hyakutake

Denne komet har en omløbsperiode på ca. 10.000 år. Den kunne sidste gang ses i 1996. Den nærmede sig Jorden nedefra (syd), og da den kom tæt på Solen, bevægede den sig op over Jordens baneplan, og kunne ses fra den nordlige halvkugle, mens den stadig nærmede sig Solen. Da den havde passeret Solen den 1. maj, bevægede den sig igen ned under Jordens baneplan. Selvom kometen passerede Jorden i en afstand af kun 15 mio. km. (0,1 AE), fik man intet billede af kometkernen. Man regner med at kometen er ca. 3 km. i diameter.
Encke

Har en meget kort omløbsperiode på kun 3,3 år. Den kommer temmelig sikkert fra Kuiper-bæltet.
Churyumov-Gerasimenko

Kometen har en omløbsperiode på 6,6 år, og en rumsonde er på vej ud til den for at opsamle støv fra den. Dens diameter er 4 km., dens korteste afstand til Solen er 186 mio. km., og dens længste afstand er 857 mio. km. Den blev opdaget i 1969. Kredsløbets excentricitet er 0,6, og dets hældning er på 7,1 grad.
Tempel-1

Den 4. juli 2005 bragede rumsonden Deep Impact ind i kometen, med 37.000 km/t, 134 mio. km. fra Jorden. Rumsonden var blevet sendt ud for at smadre kometen og tage prøver af den, der kunne fortælle noget om det tidlige solsystem. Nu er kometen ikke andet end en bunke løst støv.
Wild 2

Rumsonden Stardust fløj 2. januar 2004 forbi denne komet, i en afstand af 300 km., for at samle støv fra den. Wild 2 er ca. fem km. i diameter.
Shoemaker-Levy 9

Kometen blev opdaget i 1993, og bestod af 21 fragmenter fra en itu-revet komet. Kometen var kommet i omløb om Jupiter i 1992, havde en omløbstid på to år, og var blevet flået i stykker af Jupiters tyngdekraft. Fragmenterne kolliderede med Jupiter. Det første nedslag skete den 16. juli 1994, og den følgende uge fandt yderligere 20 nedslag sted. Man mener den samlede komet har haft en diameter på 10 km. På billedet ses kraterne på Jupiter efter fragmenternes nedslag.
Temple-Tuttle

Den 19. november 2002, krydsede Jorden Temple-Tuttles bane, hvilket gav anledning til stjerneskud. Kometen var forbi i 1767 og 1866.
Schwassmann-Wachmann-3

Kometen blev opdaget i 1930 og er set seks gange siden. Nu er den ved at gå i opløsning. Dens omløbstid er på omkring 5,4 år, hvor den kommer i nærheden af Jupiter. I 2006, mellem den 11. og 14. maj, var nogle af kometens stykker tæt på Jorden med en afstand på 10 - 12 mio. km., og kunne ses med det blotte øje.
SWAN

Kometen blev opdaget i juni år 2006. Beregninger tyder på at det er både første og sidste gang denne komet kommer forbi os, da dens bane vil føre den helt ud af solsystemet.
McNaught

Den 13. januar 2006 kom kometen nærmest Solen, tættere på end Merkur. Med en magnitude på -5,5 var den på et tidspunkt så tydelig at den kunne ses om dagen. Det gør den til den klareste komet i 70 år, kun overgået af Ikeya-Seki i 1965.
Machholz

Denne komet, som er opdaget af en amatør-astronom den 27. august 2004, var tættest på Jorden natten mellem den 5. og 6. januar 2005. Den var dog ikke ligeså tydelig som fx Huyakutake og Hale-Bopp. Kometen bevægede sig gennem flere stjernebilleder, Tyren, Plejaderne (Syvstjernen), Perseus og Cassiopeia.
Swift-Tuttle

Kometen var forbi Jorden i 1992, men var ikke særlig tydelig. Den kommer tilbage næste gang i 2126, og skulle gerne være mere tydelig.
Ikeya-Seki

Kometen blev opdaget den 18. september i 1965. Da den var tydeligst på himlen havde den en magnitude på -10. Den var altså så klar at den kunne ses i fuld dagslys, stående lige ved siden af Solen. Man mener den var den tydeligste komet i mindst 1000 år, og kaldes også Great Comet of 1965. Den passerede Solen i en afstand af kun 450.000 km. Kredsløbets excentricitet var på 0,99992. Senere brækkede kometen i tre stykker. I 1966 var den blevet mere utydelig, da den var på vej længere ud i solsystemet. Ikeya-Seki var en af flere fragmenter fra en komet der gik i stykker i 1106. To af stykkerne fra Ikeya-Seki vil vende tilbage i henholdsvis år 2882 og 3061.
Kreutz Sungrazers

En sværm af kometer, som er karakteristiske ved at de kommer ekstremt tæt på Solen. De menes at være fragmenter af en meget stor komet, der gik i stykker i år 1106. Flere af kometerne er meget tydelige, og kan ses ved dagslys tæt på Solen. Ikeya-Seki er en af de kometer, og menes at være den tydeligste i mindst 1000 år. Mange mindre kometer her fra blev opdaget i 1995, da SOHO-satelitten blev sendt op. Ingen af de små kometer, som højst er få km. i diameter, har dog overlevet turen forbi Solen. Adskillige Sungrazer-kometer er blevet set gennem tiden, den sidste tydelige blev set i 1970. På billedet ses en komet tæt på Solen.
 

Læs om kometer