Forside

Planeterne Solen, Månen

Gasplaneternes måner/ringe

Jupiter
Saturn
Uranus

Neptun
-Måner side 1
-Måner side 2
-Fakta om månerne
-Ringe

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Triton og Nereid




Triton


Triton er den største af Neptuns kendte måner. Den blev opdaget et par uger efter Neptun selv. I græsk mytologi er Triton en havgud med fiskehale. Han var søn af Poseidon (Neptun). Voyager 2 er det eneste rumfartøj der har besøgt Triton. Det gjorde den den 25. august 1989. Derfra stammer næsten alt man ved om Triton.

Tritons bane er retrograd. Det vil sige at den kredser modsat Neptun, og de fleste andre måner. De eneste andre måner med retrograde baner er Jupiters måner: Ananke, Carme, Pasiphae, Sinope og Saturns måne Phoebe. Alle disse måner har en diameter der er mindre end 1/10 af Tritons. Triton kan stamme fra Kuiper-bæltet. På grund af sin retrograde bane fjerner tidevandskræfter mellem Neptun og Triton energi fra Triton, og dermed sænkes dens bane. Engang om lang tid vil Triton enten brække i stykker, og så måske danne en ring, eller ramle ind i Neptun. Tritons banes usædvanlige natur, ligheden i opbygningen mellem Pluto og Triton, samt Plutos stærkt excentriske og Neptun-krydsende bane (at banen er excentrisk vil sige, at dens afstand fra Neptun varierer meget), tyder på en fælles historisk forbindelse mellem dem. Tritons rotationsakse er også speciel, den hælder 157 grader i forhold til Neptuns akse. Og Neptuns akse hælder 30 grader fra sit baneplan. Dette giver alt i alt en stilling i forhold til Solen, der ligner Uranus med polar- og ækvator-områder skiftevis pegende mod Solen. Det gør sansynligvis at der er radikale sæsonudsving på Triton, når først den ene pol og så den anden pol, bevæger sig ind i sollyset. Da Voyager 2 var oppe ved Triton, vendte sydpolen mod Solen.

Tritons vægtfylde gør at man mener den består af omkring 25% is, og resten sten. Voyager opdagede at Triton har en atmosfære, men den er meget tynd. Atmosfærepresset er på ca. 0,01 millibar. Den består mest af nitrogen, og meget lidt metan. En tynd tåge der strækker sig op i 5-10 kms. højde. Tritons overflade-temperatur er kun på -235 grader. Det er ligeså koldt som Plutos. Det skyldes blandt andet dens høje albedo som er på 0,7 - 0,8. Det betyder at kun meget lidt af det lys den modtager fra solen, bliver absorberet, mens størstedelen reflekteres. Ved den lave temperatur vil både metan, nitrogen og carbondioxid fryse til is.

Tritons overflade er ung, for den har kun meget få kratere. Næsten hele den sydlige halvkugle er dækket af frosset nitrogen og metan. Overalt på Tritons overflade er der vidt udstrakte bakkekamme og dale, i komplekse mønstre. De er muligvis kommet af en fryse-/optøningscyklus.

De mest interessante, og helt uventede formationer er isvulkanerne. Udbrudsmaterialet er sikkert flydende nitrogen, støv eller metan-forbindelser fra under overfladen. Et af Voyagers billeder viser et udbrud, som stiger 8 km. op over overfladen, og strækker sig over 140 kilometer i vindretningen. Triton, Io og Venus er, udover Jorden, de eneste objekter i solsystemet, som man ved har aktive vulkaner i øjeblikket. Mars har klart haft det tidligere. Vulkan-processerne i det ydre solsystem er anderledes end i det indre. Udbruddene på Jorden og Venus, og tidligere på Mars, kaster stort set kun lava-sten ud, og er drevet af indre varme. Udbruddene på Io består antageligt af svovl eller svovl-forbindelser, og drives af tidevandskræfter mellem Io og Jupiter. Tritons udbrud består af forbindelser af nitrogen eller metan, og drives antageligt af sæsonopvarmningen fra Solen.




Nereid


Nereid er den tredje største af Neptuns kendte måner. Nereid er en af havnymferne (nereiderne), en af de 50 døtre til Nereus og Doris. Nereids bane er den mest excentriske af alle planeter og måner i solsystemet. Det vil sige at dens afstand fra Neptun varierer meget, på grund af kredsløbets beliggenhed, eller form. Dens afstand fra Neptun varierer fra 1.353.600 til 9.623.700 km. På grund af dens bane mener man, at den kan være en indfanget asteroide, eller et objekt fra Kuiper-bæltet.