Forside
-Rotation og kredsløb
Læg en besked i
gæstebogen |
Plutos
rotation og kredsløb
Pluto er en dværgplanet som kredser i Kuiper-bæltet (udtales kaiper) bag Neptuns
bane. Bæltet består af en masse andre små og større objekter, blandt andet
dværgplaneten Eris. Pluto er et af de største objekter i bæltet, men Eris er større. Pluto
blev opdaget i 1930, og blev kaldt en planet, frem til d. 24. august 2006. I dag kaldes
den en dværgplanet. Den kan, ligesom Neptun, ikke ses fra Jorden uden teleskop.
Pluto er navngivet efter en romersk gud af døden. Med en afstand til Solen på
gennemsnitligt 6 mia. km., er den omkring 39 gange længere fra Solen end Jorden er.
Pluto cirkler om Solen i et ovalformet kredsløb. Nogle gange kommer Pluto tættere
på Solen end Neptun gør, fordi dens kredsløb er så excentrisk, men Neptun er for det
meste tættere på Solen end Pluto. Set fra Pluto ligner Solen kun en stor stjerne. |
Ligesom Uranus står Plutos ækvatorplan næsten vinkelret på dens baneplan. Pluto er
inde i Neptuns kredsløb i omkring 20 år. Dette sker ca. hvert 248. år. Pluto kom ind i
Neptuns kredsløb den 23. januar 1979 og var ude igen 15. marts 1999. Plutos døgn er
på 6 døgn og 9 timer, og den er retrograd. Dvs. at den roterer modsat planeterne på sine akser, på nær Venus, som også er retrograd. Pluto er låst fast i et 3:2 resonans-forhold med
Neptun, dvs. Plutos omløbstid er præcis ½ gang længere end Neptuns. Hældningen af
dens baneplan er også meget større end de andre planeters. Så selv om det ser ud som
om Plutos og Neptuns baner krydser hinanden, gør de det ikke i virkeligheden, og de
to planeter vil aldrig kollidere. Plutos bane ligger så skævt, at den rager 1,8 mia. km. op over ekliptika (Jordens bane). |
Pluto indenfor Neptuns
bane
|
Plutos og Tritons (en af Neptuns måner) usædvanlige baner og ligheden i deres
opbygning, tyder på en historisk forbindelse imellem dem. Engang troede man at
Pluto kunne have været en af Neptuns måner, men denne teori virker nu usandsynlig.
En mere populær teori går ud på at Triton, ligesom Pluto, engang bevægede sig i
uafhængige baner omkring Solen, og at Triton så blev indfanget af Neptun. Måske er
både Triton, Pluto og Charon efterladte medlemmer af en stor gruppe af tilsvarende
objekter, hvoraf resten blev fordrevet til Oorts sky. Ligesom Jordens Måne kan
Charon være resultatet af en kollision mellem Pluto og et andet objekt. |
|