Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus

Jorden
-Rotation og kredsløb
-Opbygning
-Atmosfære
-Fakta

Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Jordens rotation og kredsløb


Tellus er det romerske navn for Jordens gudinde, og Jorden kaldes sommetider for Tellus i videnskabelig sammenhæng. I græsk mytologi hedder Tellus Gaia, og på latin hedder Jorden Terra, som betyder land eller jord. Derfor bruges betegnelsen terrestrisk om jordiske forhold, og på engelsk bruges betegnelsen terrestrial.


Jorden er den trejde planet fra Solen, med en gennemsnitlig afstand på 149,6 mio. km. Den cirkler om Solen i et ovalformet kredsløb, med en hastighed på 29,79 km/sek. Dens afstand til Solen varierer med 5 mio. km.


Jorden roterer om sig selv med en hastighed på 1670 km/t. om ækvator, og hastigheden aftager jo nærmere man kommer polerne, indtil den når 0, på polerne. Hastighedsforskellene opstår fordi Jorden er rund, og hvert punkt på Jorden vil stadig være lige længe om at rotere en omgang. Det tager Jorden 23 timer og 56 min. at rotere en gang om sig selv, men der er 24 timer mellem to solopgange (dens døgn). Det skyldes at den roterer om Solen, samtidig med at den roterer i samme retning om sig selv.



Sommer og vinter


Faktisk er det vinter på den nordlige halvkugle, når Jorden er nærmest Solen. Afstanden til Solen er på 147,1 mio. km. i begyndelsen af januar, og 152,1 mio. km. i begyndelsen af juli. Sollyset er faktisk 7% mere intenst om vinteren, end om sommeren.


Men årstiderne bestemmes af Jordaksens hældning, på 23,44 grader. Når nordaksen vender mod Solen, rammer sollyset den nordlige halvkugle mere lige på. Solen står altså højere på himlen. Når derimod sydaksen vender mod Solen, et halvt år efter, får den det meste af Solens lys, og Solen står skråt på den nordlige halvkugle, som derfor ikke får ligeså meget sollys. Så samtidig med at det er sommer på den sydlige halvkugle, er Solen altså tættere på Jorden, men alligevel er den sydlige halvkugles somre ikke varmere end den nordliges, tvært imod er de nordlige somre i gennemsnit lidt varmere end de sydlige. Det skyldes at der er meget land på den nordlige halvkugle, og meget vand på den sydlige, og land varmes lettere op end vand.


Når Jorden er nærmest Solen, opvarmes den sydlige halvkugle mest. Når den er længst væk, opvarmes den nordlige mest. På den sydlige halvkugle er mest vand, som er sværere at opvarme end land.




Polerne




På nord- og sydpolen er der skiftevis mørkt og lyst, flere måneder af gangen. Det skyldes at Jordens akser hælder. I længere perioder, afhængig af hvor på polerne man står, vil Solen stå lavt i horisonten, eller lige under horisonten, hele døgnet. Da Solen aldrig står særlig højt på himlen, er der koldt på polerne, og sneens hvide farve reflekterer 80-90% af lyset, som derfor ikke opvarmer Jorden ret meget.



På billedet ses Jorden "nedefra" som den roterer om Solen. Den brune plet er sydpolen som skiftevis ligger i lys og mørke, i længere perioder gennem året. Når der er helt mørkt på sydpolen, vil der være helt lyst på nordpolen.




Præcession



Mens Jorden drejer om sig selv vipper dens akser også (ligesom en snurretop), over en længere periode. Det kaldes præcession. Hvis man ser Jorden “oppefra”, som på billedet, følger polen den røde cirkel. Det tager Jorden 25.800 år at gennemføre en præcessions-cyklus.


Præcessionen får det til at se ud som om at stjernebillederne flytter sig langsomt gennem hundreder af år, set fra Jorden. Der er altså ikke længere overensstemmelse mellem stjernetegnene, og stjernebillederne på himlen. Det passede sammen for 2000 år siden, og først om ca. 24.000 år passer det igen.


Præcessionen er også en af årsagerne til istid på Jorden. For midt i cyklussen, altså efter ca. 13.000 år, har polerne byttet roller. Det vil da være den nordlige halvkugle der er nærmest Solen om sommeren, og den sydlige der er længst væk om vinteren. Den sydlige halvkugle der mest består af vand, vil derfor ikke blive opvarmet særlig meget, og der bliver koldere på Jorden.


Om 13.000 år vil Jordens akser være tippet, som vist på billedet, hvor den sydlige halvkugle altså ligger længst fra Solen. På det øverste billede på siden, kan ses hvordan akserne står i dag.