Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden

Mars
-Liv på Mars
-Rotation og opbygning
-Atmosfære og temperatur
-Måner
-Fakta

Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Mars rotation og opbygning


Mars har altid kunnet ses på himlen, og har derfor været kendt i flere tusinde år. Man kan derfor ikke sige hvem der har opdaget den. Mars er den eneste planet som kan ses i detaljer fra Jorden. Dens farve er rødlig, set fra Jorden, og den blev navngivet efter en blodrød gud af krig, af de gamle romere. Mars er den fjerde planet fra Solen, den ligger lige efter Jorden. Dens middel-afstand er på 228 millioner km. Mars er den trejdeklareste planet på himlen. Mars bevæger sig om Solen i et ovalformet kredsløb, og det tager den omkring 687 jord-døgn, at nå en omgang om Solen. Mens Mars cirkler om Solen, roterer den på sine akser. Mars akser er ikke lodrette (dvs. ikke 90 grader). Dens akser hælder omkring 24 grader, fra dens lodrette position. Når der er gået 24 timer og 37 min. har Mars roteret en omgang om sig selv.


Merkur er den eneste planet, der er mindre end Mars. Mars diameter er på 6796 km. Det er ca. halvdelen af Jordens. Men selv om Mars er mindre end Jorden, er dens overfladeareal alligevel ca. ligeså stort som landmasserne på Jorden.



Olympus Mons er den største vulkan i solsystemet, med en højde på 27 km., og en diameter på 550 km. Den er omgivet af en klippeskrænt på 6 km. Den højeste vulkan på jorden er til sammenligning 9,1 km. høj. Tharsis er en kæmpe pukkel i Mars overflade, som er ca. 4000 km. lang, og 10 km. høj. Valles Marineris er et system af 4000 km. lange, og fra 2-7 km. dybe kløfter. Hellas Planitia er et nedslagskrater på den sydlige halvkugle, som er over 6 km. dybt, og 2000 km. i diameter. På et område nær Mars ækvator er kæmpe vulkaner. Olympus Mons


Mars landskab Selv om Mars ser rød ud fra Jorden, er forskerne i tvivl om hvilken farve den i virkeligheden har, hvis man står på den. Noget tyder på at den faktisk ville være brunlig, med en blå himmel. Mars indeholder jernstøv, som i forbindelse med ilt, ruster, og der er ilt på Mars. Rødlige rust-brune områder dækker omkring to tredjedele af Mars overflade. Det er tørre, ørken-lignende områder dækket af støv, sand og klipper. Meget af overfladens materiale ser ud til at indeholde et murstens-farvet mineral, som også findes i ørkner på Jorden. Mørke områder dækker over en tredjedel af Mars overflade. De danner uregelmæssige mønstre, der som regel ser grøn-grå eller blå-grå ud. Men de ser ikke ud til at indeholde noget vand.


Polarkapper dækker små områder af planetens nord- og sydpoler. Polarkapperne ser hvide ud fra Jorden, og de indeholder sikkert store mængder af is og sne. Polarkapperne vokser og synker på forskellige tidspunkter. Det ser ud til at kapperne fordamper og bliver mindre, når de vender mod Solen, og så fryser igen og bliver større, når de vender væk fra Solen.


Mars har en del kratere forårsaget af meteoritter, som er stødt ind i dens overflade. Den har også dybe dale, kløfter og mærker på overfladen, som ligner udtørrede floder. Med undtagelse af Jorden har Mars det mest varierede og interessante landskab, af alle de terrestriske planeter (de faste planeter af sten og metaller). Udtørret flod


Ligesom Merkur og Månen ser det ud til at Mars ikke har nogen aktiv pladetektonik for tiden. Der er fx ingen foldende bjergformationer, som tegn på horisontal bevægelse i overfladen, som der er så almindelige på Jorden. Uden pladedrift vil varme punkter under skorpen, ligge fast på de samme steder, i forhold til overfladen. Dette, sammen med den lille tyngdekraft, kan være årsag til Tharsis-puklen og de enorme vulkaner. Der er intet tegn på at Mars har vulkansk aktivitet nu. Men der er data der viser at Mars kan have haft aktiv pladedrift, i sin tidlige historie, hvilket gør at sammenligningen med Jorden, er så meget mere interessant.


De indre dele af Mars er kun kendt via indirekte målinger. Den består sikkert af en tæt kerne, ca. 1700 km. i radius, en flydende stenkappe, lidt tættere end Jordens, og en tynd skorpe. Mars har kun en lille tæthed i forhold til de andre terrestriske planeter, og det indikerer at kernen sikkert indeholder en stor andel svovl, udover jern og jernsulfider.


Kerne og magnetfelt På forskellige steder af Mars findes store, men ikke globale, magnetfelter af lav styrke. Man målte magnetfeltet til under 25 nT (nanoTesla) ved planetens ækvator. Til sammenligning er Jordens magnetfelt 30’000 nT ved ækvator. Man har også registreret snævert afgrænsede og meget kraftigt magnetiserede områder i den geologisk gamle del af Mars skorpe. Visse steder er magnetiseringen 10 gange stærkere end tilsvarende magnetiserede områder på Jorden. Opdagelsen beviser, at planeten engang har haft et globalt, og meget kraftigt magnetfelt. Det kan have haft stor betydning for Mars indre struktur, og for dens tidligere atmosfære-sammensætning, og dermed for muligheden for tidligere liv. Pga. det manglende magnetfelt ved man at Mars ikke længere har en flydende, elektrisk ledende kerne. Kernen er afkølet så meget, at den hydro-magnetiske generator-mekanisme ikke længere fungerer, sådan som den stadig gør i Jorden.


Mars er i dag tilsyneladende en mellemting mellem Jorden og Venus. Når solvinden er kraftig er det Mars atmosfære, der danner en ionopause (ionosfærens ydre grænse) til solvinden, mens Mars relativt svage magnetfelt, ved lavere hastigheder, er nok til at danne en magnetopause (magnetosfærens ydre grænse). Solvinden er altså ind imellem i direkte kontakt med Mars atmosfære, og den har formentlig i tidens løb blæst en del af Mars-atmosfæren væk, en medvirkende årsag til det nuværende lave atmosfæriske tryk.


Mars vægtfylde er omkring 4/5 af Jordens. Mars masse er kun omkring 1/10 af Jordens. På grund af sin mindre masse, er Mars tyngdekraft kun omkring 3/8 af Jordens. En ting der vejer 100 pund på Jorden, ville veje omkring 38 pund på Mars.