|
Solen |
|
|
Størrelse og
rotation
|
Om Solen kredser otte planeter. Der kan ligge 109 Jordkloder i dens diameter. Solen
har en mellemstørrelse i forhold til andre stjerner. Dens gasser roterer uafhængigt af
hinanden. Som alle andre stjerner i Mælkevejen, roterer Solen om et sort hul, som måske en
dag vil opsluge den. |
|
Solens tyngdekraft er over 28 gange kraftigere end Jordens. Det meste af Solen består
af brint. Kun én del ud af to mia. dele af Solens lys, rammer Jorden. Dens overflade er
ca. 6000 grader varm, mens kernen er 15 mio. grader. De kogende gasser sender
lydbølger gennem Solen, og kan måles som svingninger på overfladen. |
|
Opbygning og
tyngdekraft
|
Fusion
|
Solen har eksisteret ca. halvdelen af sin tid. I dens kerne omdannes over 600 mio. tons
brint hvert eneste sekund. Solen omdanner brint og helium til tungere stoffer. Alt
hvad der er tungere end brint og helium, er dannet i stjerner. Før Solen dør, vil den
vokse helt ud til Jordens bane, og opsluge de inderste planeter. |
|
Stjerner har farver alt efter deres temperaturer. Solen ser gul ud, eller nogle gange
rød, men er i virkeligheden mest hvid. Det skyldes lysets spredning i atmosfæren. Gik
Solen ud nu, ville det først kunne ses om millioner af år. |
|
Farver og lys
|
Magnetfelt og
solpletter
|
Solens magnetfelt er skyld i solpletter og Nordlyset på Jorden. Magnetfeltet bevæger
sig uafhængigt rundt på Solens overflade, og frigiver partikler der bevæger sig mod
Jorden, med flere tusind km/sek. |
|
I nogle tilfælde kan man se en ring omkring Solen, en såkaldt halo. Det skyldes
bestemte skyer i Jordens atmosfære, som også giver anledning til andre fænomener
som solhunde og solsøjler. |
|
Fænomener
|