Forside
-Magnetfelt og solpletter
|
Solens
magnetfelt og solpletter
 |
Nordlys opstår når energirige partikler fra Solen kolliderer med Jordens atmosfære.
De kommer fra udbrud på Solen. Det er en slags eksplosioner som kastes mod
Jorden, og kaldes solvinde, stjernevinde eller rumstorme. Solen kaster hele tiden
partikler ud i rummet i en mindre grad, og de når normalt Jorden på 4-5 døgn. Men
den hurtigste solvind bevæger sig med flere tusind km/sek., og når Jorden på et enkelt
døgn. Solvinde fra Solens polarområder bevæger sig næsten dobbelt så hurtigt, som
dem fra de lavere breddegrader. De er også sammensat anderledes. |
| Årsagen til solvinden er Solens magnetfelt. Magnetfeltet ligger omkring Solen, og er
bundet til de elektrisk ladede partikler, som roterer i konvektionszonen (Solens
yderste lag), her hæfter det fast i begge ender. Solens magnetfelt er meget stærkt og
dens magnetosfære strækker sig ud i rummet, langt forbi Plutos bane. Solens enormt
kraftige magnetfelt skyldes at den består af plasma, som er en effektiv strømleder.
Ligesom is, vand og gas, er plasma også en tilstandsform. Da Solens overflade ikke er
fast, men består af gasser der bevæger sig uafhængigt af hinanden, bliver
magnetfelterne viklet ind i hinanden. Solen roterer hurtigere på ækvator end omkring
polerne. Magnetfeltet i atmosfæren vikles rundt som et garnnøgle, eller som en elastik.
Magnetfeltet bliver derved forstærket, mere kaotisk, og helt spændt. Der hvor det er
mest spændt kan Solens indre varme gasser ikke komme op til overfladen, da
magnetfeltet holder dem tilbage. Her er magnetfeltet sommetider 1000 gange stærkere
end Jordens. De steder på Solen ser derfor mørkere ud, da de er meget koldere (4000
grader), og kaldes solpletter. |
 |
 |
Solpletterne kommer altid i par. Den ene hvor magnetfeltet kommer ud fra overfladen,
og den anden hvor det løber ind. Man kan se magnetfeltbuerne stikke ud fra
overfladen, og de kan være 50.000 km. høje. Når Solens aktivitet er størst, er
overfladen fyldt med pletter. Pletterne er meget store, meget ofte større end Jorden. Til
sidst er feltet så spændt at det nærmest sprænger som en elastik, og al den energi der
blev holdt tilbage, kastes ud som en eksplosion, kaldet en flare. Energien i de største
svarer til 1 mia. brintbomber. Herfra kommer solvinden ud i rummet. |
| Antallet af solpletter varierer meget, især over en periode på 11 år, som dog overlejres
af andre perioder. Man ved ikke helt hvorfor, men det har noget at gøre med at Solens
magnetiske syd- og nordpol, i løbet af 11 år, bytter plads. Midtvejs under forløbet
topper Solens aktivitet. Der har været perioder hvor der faktisk har været meget få
solpletter, selv når de var flest. Den sidste periode med meget lille aktivitet var
omkring år 1700, en periode der ofte kaldes den lille istid. Den har af ukendte årsager
også en periode på 22 år. |
 |
|