Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen

Månen
-Rotation og kredsløb
-Overflade og opbygning
-Fænomener
-Fakta

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Overflade og opbygning



Månens diameter er omkring 3476 km. Dens diameter er omkring 4 gange mindre end Jordens, og 400 gange mindre end Solens. Hvis Månen og Jorden kunne ses ved siden af hinanden, ville det ligne en tennisbold ved siden af en basketbold. Månen er større end alle de kendte dværgplaneter, også Pluto. Der har været mange teorier om hvordan Månen blev skabt, men i dag mener de fleste at den blev skabt af løsrevne dele fra et stort objekt, der kolliderede med Jorden. Månen sammenlignet med Jorden


Sammenlignet med Jorden har Månen kun ændret sig en lille smule gennem milliarder af år. Månen har intet ilt, vind eller flydende vand. På Månen er himlen sort, også om dagen, og stjernerne er altid synlige. Det er fordi den stort set ingen atmosfære har, til at sprede Solens lys. Om natten bliver klippeoverfladen koldere end noget sted på Jorden. Pga. den manglende atmosfære fordeles varmen ikke jævnt, og der er heller ingen skyer til at holde på den. Om dagen er temperaturen på klippeoverfladerne over 100 grader.


Man har fundet ud af at der er vand-is i nogle dybe kratere ved sydpolen, som altid ligger i skygge. Der er tilsyneladende også is på nordpolen. Månens overfladeskorpe er i gennemsnit 68 km. tyk. Nogle steder er den kun under en km. tyk (ved Mare Crisium), og andre steder er den 107 km. tyk (nord for Korolev-krateret på Månens bagside). Under skorpen er der en kappe (mantel) og under den, sikkert en lille kerne med en diameter på ca. 600 km., som udgør 2% af Månens masse. Modsat Jordens kappe, er Månens kun delvist flydende. Skorpen der vender mod os er tyndest. Månens tyngdekraft er stærkest ca. 2 km. fra dens midte mod Jorden. Månen har stort set intet magnetfelt, men har måske haft et større et engang for længe siden, for der findes magnetiske sten på dens overflade.


De mørke områder man kan se på Månen er brede, flade sletter, som Galileo måske har troet var fyldt med vand. Han kaldte dem maria, som på Latin betyder søer. I dag ved vi at maria’erne er lavtliggende områder af sten, dækket af et tyndt lag af stenagtig jord. De fleste af de lyse grå områder er hårde og bjergagtige. De områder kaldes højland. Maria’erne befinder sig hovedsageligt på den side af Månen der vender mod Jorden. På den anden side er der stort set kun højland. De fleste af maria’erne blev dannet for 3,3 til 3,8 milliarder år siden, af store lavastrømme der flød ud og kølede af på Månens overflade. Lavaen der dannede maria’erne har udfyldt Månens laveste områder. Nogle af de lave områder så som Imbrium Basin i Sea of Rains, er kæmpe kratere. Lavaen der fylder disse kratere danner runde maria’er. Sea of rains


Der er utallige kratere på Månens overflade. Månen har kratere i andre kratere, og kratere der er forbundet. Forskerne har regnet ud at Månen har en halv million kratere, som er mere end 1,6 km brede. I alt har den omkring 30.000 milliarder kratere der er mindst 30 cm. brede.


De fleste af de små kratere er simple runde huller med lave rander. De fleste kratere der er mellem 8 til 16 km. brede, har høje vægge med forskellige planer. Mange af kraterne som er bredere end 24 km., har bakkede bunde eller høje punkter på midten. Store kratere er omgivet af bjerge og har stejle terrasseformede vægge. Det største krater, Imbrium Basin, er omkring 1200 km. bredt. Bunden er dækket af mørk lava som danner et af øjnene af den berømte “manden i Månen”.


Strålekrater Adskillige kratere på Månen bliver kaldt strålekratere. Disse kratere er omringet af lyse grå striber kendt som stråler. De ligner udsplattet lyst materiale, og strækker sig ud i mange retninger. Rundt om Tycho, som er et krater der er 87 km. bredt, er der nogle få stråler som er 16-24 km. brede, og som strækker sig 1600 km. Sværme af små sekundære kratere i strålerne blev formentlig dannet af sten, kastet ud af strålekraterne. Strålerne er formentlig en blanding af knuste sten kastet fra strålekraterne, og klippe-fragmenter som er kastet ud af de sekundære kratere. Forskerne mener at strålekraterne blev dannet sent i Månens historie, fordi strålerne krydser over maria’er, bjerge og andre kratere.