Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen

Månen
-Rotation og kredsløb
-Overflade og opbygning
-Fænomener
-Fakta

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Månens rotation og kredsløb


Månefase Månen er objektet nærmest Jorden. Den er også det tydeligste objekt set fra Jorden. Når man ser Månen fra Jorden med det blotte øje, ligner den en glat kugle med mørke og lyse områder. Med en kikkert eller et lille teleskop, kan man se Månen på samme måde som Galileo, en italiensk forsker, første gang så den i 1600-tallet. Månen udgiver ikke selv lys. Grunden til den lyser er, at den reflekterer lys fra Solen. Nogle nætter ligner månen en skinnende sølvkugle, og andre gange ligner den en tynd lysende skive. Det er fordi Jorden skygger for Solen, så månen ikke bliver oplyst fra alle sider. Det kaldes faser. Når man ser Månen her fra Jorden ser den ud til at være hvid, men hvis man stod på Månen ville man kunne se den faktisk er brunlig.


Månen har bevæget sig en omgang om Jorden ca. hver 27 1/3 dag. Middel-afstanden mellem Månen og Jorden er 384.403 km. En raket-rejse fra Jorden til Månen og tilbage igen, tager ca. 6 døgn.


Jorden er ikke den eneste planet med en måne. Jupiter har 63 kendte måner, Saturn har 60, Uranus 27, Neptun 13, Pluto 3 og Mars 2. Af alle de måner er Jordens den sjette største.


Månen har altid den samme side vendt mod Jorden. Det er fordi Månen ikke er kuglerund, men buler en lille smule ud i den ene side, den der vender mod Jorden. Månen har sikkert roteret engang, men er med tiden langsomt blevet bremset af Jordens tyngdekraft, for til sidst at stå stille i forhold til Jorden, fordi Jordens tyngdekraft altid vil trække mest i Månens største punkt, og Månens egen tyngdekraft også er stærkest her.


Halvmåne - Nymåne - Fuldmåne Månen fjerner sig fra Jorden med 2-4 cm. om året. Det skyldes to ting. Den ene er tidevandet. Vandet søger mod Månen da det tiltrækkes af dens tyngdekraft. Men samtidig gør Jordens hurtigere rotation at tidevandet hele tiden skubbes frem, og derfor hele tiden er lidt foran Månen. Tidevandet tiltrækker også Månen, som så hives længere ud i sin bane om Jorden, og dermed hele tiden forøger den en smule. Den anden grund er at Jorden roterer langsommere og langsommere om sig selv, og derfor hele tiden får en svagere tyngdekraft. Den langsommere rotation skyldes at Jorden hele tiden gnider mod tidevandet, fordi det holdes tilbage af Månen. Når der er halvmåne vil tidevandet være lavt, og det kaldes nipflod. Når der er fuld - og nymåne er tidevandet højt, og kaldes springflod. Det skyldes at ved fuld - og nymåne står Jorden, Solen og Månen på lige linie, og Solens og Månens tyngdekraft tilsammen vil så forstærke effekten af tidevandet. Hvis det er kraftigt stormvejr samtidig med der er tidevand, vil det forstærke effekten yderligere, og det kaldes stormflod.


Månens "bagside" Selvom Månen altid vender den samme side mod Jorden, vil man nogle gange kunne se lidt mere af dens ene halvdel end af den anden. Månens kredsløb er ikke kuglerundt men elliptisk. Jo længere Månen er fra Jorden, desto langsommere vil den blive, og vil så komme bagud i sin rotation, og det gør at den vender lidt mere af sin venstre (vestlige) side mod Jorden, end den højre. Omvendt vil den også, når den kommer nærmere Jorden, blive hurtigere og komme foran i sin rotation, og vende lidt mere af sin højre (østlige) side mod Jorden. Set fra Jorden, over længere tid, kan det se ud som om at Månen rokker. Dette fænomen kaldes Månens librationer. Fordi Månen er rund kan man ikke se 50% af den på en gang, men kun 41%. Men gennem dens omløb om Jorden vil man ialt kunne se 59% af den, på grund af librationerne. Der er altså 41% af Månen der aldrig vil kunne ses fra Jorden.