Forside

Planeterne, Solen, Månen

Dværgplaneterne

Pluto
Ceres
Eris

MakeMake

Haumea

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

MakeMake



MakeMake (udtales Mahkay-Mahkay) er vores solsystems fjerde dværgplanet. Den blev opdaget den 31. marts 2005, af den amerikanske astronom Mike Brown og hans kolleger, og fik betegnelsen 2005 FY9. Først i juli 2008 fik den, af den Internationale Astronomiske Union (IAU), status som dværgplanet, og de gav den navnet MakeMake.



Navnet er af polynesisk oprindelse og er blandt andet navnet på frugtbarhedsguden, i mytologien på øen Rapa Nui, der også er kendt som Påskeøen.

I juni 2008 besluttede IAU at dværgplaneter som Pluto fremover skal kaldes plutoider, og MakeMake er dermed den tredje plutoide i solsysytemet. Dværgplaneten Ceres kaldes altså ikke en plutoide, da den kredser i asteroidebæltet.

Man mener MakeMakes diameter er omkring 1500 km., hvilket er ca. 2/3 af Plutos. MakeMake befinder sig i øjeblikket 7,8 mia. km. fra Jorden, og den store afstand gør det umuligt at studere dværgplaneten i detaljer, men det ser ikke ud til den har nogen måner. Den har en meget elliptisk (aflang) bane, så dens afstand til Solen varierer meget. Man mener ikke der kan være liv på nogen af dværgplaneterne.