Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
-Rotation og kredsløb
-Overflade og opbygning
-Atmosfære og temperatur
-Fakta

Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Merkurs overflade og opbygning

 

Merkurs kerne

Merkurs overflade ser ud til at være meget ligesom Månens. Den reflekterer ca. 6 % af det sollys den modtager. Det er omkring det samme som Månen. Ligesom Månen er Merkur dækket af et tyndt lag af mineraler, i form af små partikler. Den har også brede, flade områder, stejle klipper, og en masse dybe kratere, mage til Månens. Kraterne er blevet lavet af meteoritter, der er stødt ind i planeten. Merkur har ikke nok atmosfære til at sinke meteorer eller brænde dem op. Dens overflade er meget gammel og har ingen pladetektonik.


Merkurs overflade er fuld af bratte skråninger, nogle er flere hundrede kilometer brede, og op til tre kilometer høje. Nogle skærer gennem kraterringe og andre formationer, hvilket indikerer at de blev dannet ved sammenrykning. Man mener at overfladen er krympet med omkring 0,1% (det svarer til ca. 1 km. af planetens radius) siden den blev dannet. En af de største formationer på Merkur er Caloris-bassinet. Det er omkring 1300 km. i diameter. Det formodes at ligne store “have” som findes på Månen. Ligesom disse, blev Caloris-bassinet sikkert dannet af et stort nedslag, tidligt i solsystemets historie. Dette nedslag var sandsynligvis skyld i det mærkelige landskab, på den stik modsatte side af Merkur. Udover det kraterbelagte terræn, har Merkur store områder med relativ jævn overflade. Nogle er måske kommet af tidlig vulkansk aktivitet, mens andre kan være kommet af aflejring af ophvirvlet materiale efter nedslag.

Kratere på Merkur


Opdagelsen af et magnetisk felt omkring Merkur, fik nogle forskere til at mene at Merkur har en kerne af flydende jern, ligesom Jorden har. I det hele taget ser Merkurs indre ud til at ligne Jordens. Man mener at begge planeternes indre mest består af jern, og andre tunge elementer. Merkurs jernkerne ser ud til at have en radius som varierer mellem 1800 og 1900 km. De ydre skaller af silikater (som er magen til Jordens kappe og skorpe) er kun 500 til 600 km. tykke.


Merkurs polarkappe

Merkurs vægtfylde er lidt lettere end Jordens. Et stykke af Merkur ville altså veje lidt mindre end et ligeså stort stykke af Jorden. Merkur er mindre end Jorden, og har derfor meget mindre masse. Den mindre masse gør at dens tyngdekraft kun er omkring en tredjedel af Jordens. En ting der vejer 100 pund på Jorden, ville kun veje omkring 38 pund på Merkur.