Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn

Uranus
-Rotation og kredsløb
-Overflade og opbygning
-Måner, ringe og magnetfelt
-Fakta

Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Uranus rotation og kredsløb


Uranus er den syvende planet fra Solen. Kun Neptun ligger længere væk. Uranus er planeten længst væk, som kan ses uden teleskop. Dens gennemsnitsafstand til Solen er 2.875.000.000 km. Det tager lyset omkring 2 timer og 40 minutter at rejse der til. Uranus bevæger sig om Solen i et ovalformet kredsløb. Det tager den 30.685 jorddøgn, lidt over 84 jordår, at nå en omgang. Uranus roterer også om sig selv. Det tager planetens indre (vandet og kernen) ca. 17 timer og 14 minutter at rotere en omgang. Men meget af planetens atmosfære roterer hurtigere end midten. Den hurtigste vind på Uranus blev målt til 720 km/t. Den blev målt omkring 2/3 af vejen fra ækvator, mod sydpolen. Dette område nær sydpolen roterer en omgang på 14 timer.


Uranus ligger så skævt, at dens akser næsten ligger lige med dens kredsløb om Solen. De fleste planeters akser tipper mindre end 30 grader. Fx tipper Jordens akser med omkring 23½ grad. Men Uranus akser tipper 98 grader. Mange astronomer tror at en komet på Jordens størrelse kan have ramt Uranus i siden, lige efter den blev til. Man er faktisk i tvivl om hvilken af Uranus poler der er nordpolen. Enten er planetens aksehældning lidt over 90 grader, og så er planetens rotation direkte, eller også er den lidt under 90 grader, og så er rotationen retrograd. Dvs. at den roterer modsat de fleste andre planeter og måner, i vores solsystem. Venus er den eneste planet man ikke er i tvivl om er retrograd, og ikke direkte, med en aksehældning på næsten 180 grader. I år 2007 vendte Uranus ækvator mod Solen. Uranus rotation om Solen


Uranus var den første planet der blev opdaget i nyere tid. En britisk astronom opdagede Uranus i 1781. En tysk astronom kaldte den Uranus efter den ældste himmelgud fra græsk mytologi. Det meste af informationen man har om Uranus, kommer fra USAs rumskib Voyager 2. I 1986 fløj rumskibet omkring 80.000 km. over Uranus skytoppe.