Forside
-Liv på Venus
|
Liv på Venus -
Planetens fortid
Venus er kendt som Jordens tvilling fordi de to planeter på mange måder minder om
hinanden. Deres klippemateriale består stort set af det samme, selv om de har meget
forskellige overflader. Venus diameter er omkring 644 kilometer mindre end Jordens.
Ingen anden planet kommer så tæt på Jorden, som Venus gør. Man mener at Jorden og
Venus blev skabt af den samme støvsky, og at det er afstanden til Solen der gør
forskellen på om der er liv eller ej. Venus ligger 28% tættere på Solen, end Jorden gør. |
Tidligere mente forskerne der kunne være liv på Venus. I 1600-tallet mente en
astronom at det røde lysskær fra Venus natside, måtte stamme fra storbyer. I dag
mener man stadig der er en mulighed for liv på Venus, men så er det højst sandsynligt
mikroorganismer, som måske kan eksistere 60 km. oppe i atmosfæren, hvor
temperaturen ligger mellem 50-70 grader. Her findes også vand i form af hydrerede
svovlforbindelser. Man kender mikrober fra svovlpøle på Jorden, der lever under mere
ekstreme forhold. Men da planetens atmosfære ikke indeholder ilt, må eventuelle
mikroorganismer leve af noget andet. Nogle forskere mener at der findes bakterier på
Venus, som omdanner visse gasarter, præcis som det skete på Jorden lige da livet var
opstået. Ved hjælp af radarscanninger har man fundet partikler i atmosfæren, der lige
præcis har samme størrelse som mikroorganismer på Jorden, derudover ligner de ikke
noget andet vi kender. |
|
Venus klippemateriale består stort set af det samme som Jordens (samme mængder af
kuldioxid, kvælstof og andre kemiske stoffer). Stort set alt Jordens kuldioxid og
kvælstof er bundet til klippematerialet, men på Venus findes det også i store mængder
i atmosfæren. Det kan blandt andet være med til at forklare den store
temperaturforskel, der er på de to planeter. Man ved ikke helt hvorfor det samme ikke skete på Jorden. Man mener at Venus engang har lignet Jorden. Regnen vaskede kuldioxid og
svovl ud af atmosfæren, på både Venus og Jorden, og derfor har liv kunnet opstå og
brede sig på Venus, ligesom på Jorden. Senere blev Venus varmere, så det er muligt at
livet har søgt op i den noget koldere atmosfære. Det tyder på, at Venus og Jorden har
haft samme mængde vand for 4,5 mia. år siden. Men Solen begyndte at afgive mere
varme. Dengang skinnede den 30% mindre end i dag. Det medførte at vandet på
Venus fordampede. Det skete også på Jorden, men på Venus fortsatte processen.
Vandet steg op i atmosfæren, og her virkede det som en drivhusgas. Der efter
forsvandt det næsten fuldstændigt.
I dag indeholder Venus kun en hundredetusindedel
af den mængde vand, som Jorden gør. Hvis alt Venus vand blev fortættet på
overfladen, ville det kun være et par centimeter dybt. På Venus regner vandet ikke
tilbage til overfladen. Pga. atmosfærens turbulens føres vandet meget højt op i
atmosfæren. Der oppe splitter Solens ultraviolette stråling vandet i ilt og brint. Disse
grundstoffer blæses væk af solvinden, og ud i universet. Dette kunne ikke ske i ligeså
høj grad på Jorden, fordi Jorden har et magnetfelt og et ozonlag. De beskytter mod
solvinden og Solens stråler. Jordens magnetfelt skabes af dens indre, flydende
jernkerne. Sandsynligvis har Venus en lignende jernkerne, og derfor undrer det
astronomerne, at den ikke også har et magnetfelt. Som Venus vand forsvandt ud i
rummet, ændrede planetens tektoniske aktivitet sig. Det manglende vand gjorde
mineralet olivin mere stift. Olivin udgør 50% af de tektoniske plader, på både Venus
og Jorden. Da Venus blev mere fast, kunne den ikke langsomt komme af med sin
varme som Jorden. I stedet fungerer Venus som en trykkoger, og det tyder på at den
sidste eksplosion skete for ca. en halv mia. år siden. Hele planetoverfladen smeltede,
og blev gendannet på en gang. |
|