Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur

Venus
-Liv på Venus
-Rotation og kredsløb
-Overflade og opbygning
-Atmosfære og temperatur
-Fakta

Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Venus overflade og opbygning


Venus overflade er meget anderledes end Jordens. Forskerne har haft svært ved at lære noget om Venus overflade, fordi Venus altid er omgivet af tykke skyer af svovlsyre. De har brugt radar, radio-astronomisk udstyr og rumsonder til at udforske Venus. Venus overflade er ekstremt varm og tør. Der er intet flydende vand på dens overflade, fordi dens temperatur vil få alt væske til at koge væk. Ser man Venus gennem et teleskop vil den se grå-blå ud, og man ved ikke hvilken farve den har på overfladen, men den er sikkert brunlig.



Aphrodite Terra På Venus er der bjerge og dale. Omkring 65% af overfladen er dækket af jævne sletter. På de sletter er der flere tusinde vulkaner. Deres diametre strækker sig fra omkring 0,8 til 240 km. 6 bjerg-agtige områder udgør omkring 35% af Venus overflade. Et af bjergene er lidt over 11 km. højt, og ca. 870 km langt. Det er det højeste punkt på Venus. I et område kaldet Beta Regio er en dal, som er 1 km. dyb. Der er flere brede forsænkninger. Atalanta Planitia, Guinevere Planitia og Lavinia Planitia. Der er to store højlandsområder. Ishtar Terra på den nordlige halvkugle som hæver sig 3,3 km. over overfladen, og som er omtrent på størrelse med Australien, og Aphrodite Terra langs ækvator, som er omtrent på størrelse med Sydamerika. Ishtars indre består hovedsageligt af et højt plateau, Lakshmi Planum, som er omkranset af de høje fjelde på Venus, inklusive de enorme Maxwell Montes. Venus har ca. en million vulkankratere, hvilket er det højeste kendte i solsystemet.



Data fra rumsonden Magellans radarinstrumenter viser, at store dele af Venus overflade er dækket af lavastrømme. Der er flere store vulkaner, i lighed med vulkanerne på Hawaii eller Olympus Mons (solsystemets største bjerg, som findes på Mars), som for eksempel Sif Mons. Nyere undersøgelser tyder på at der stadig er vulkansk aktivitet på Venus, men kun enkelte steder. Geologisk set har der været relativt roligt i nogen hundrede millioner år.



Der er også få kratere efter nedslag på Venus overflade. De kommer når meteorer støder ind i planeten. Månen, Mars og Merkur er også dækket af sådanne kratere. Men Venus har langt færre kratere. Krater-området på Venus får forskerne til at tro, at Venus overflade er mindre end en milliard år gammel. Planeten er blevet så varm, fordi dens indre varme har svært ved at komme ud, at hele overfladen er blevet smeltet om på en gang, for ca. en halv mia. år siden. Venus har ingen små kratere på overfladen, hvilket får forskerne til at mene, at den tætte atmosfære får mindre meteoritter til at brænde op, før de når planeten. Kraterne på Venus, ser ud til at opstå i bunker, hvilket indikerer at de store meteoritter, som klarer sig igennem atmosfæren, normalt splittes i mindre stykker inden de lander.



En del andre ting på Venus er anderledes end noget på Jorden. Fx har Venus krone-formede, ring-lignende strukturer, der strækker sig fra omkring 155 til 580 km. i diameter. Forskerne mener at de er kommet, når varmt materiale inde i planeten stiger til overfladen. På Venus er der også høje områder hvor mange bjergkamme og dale, har formet sig i forskellige retninger. Krater på Venus


Venus kerne Det indre af Venus er sikkert ligesom Jordens. En kerne af jern med en radius på ca. 3000 km. En flydende stenkappe som dækker hovedparten af planeten. Resultater fra rumsonden Magellans gravitations-målinger viser, at skorpen på Venus er stærkere og tykkere en tidligere antaget. Som på Jorden skaber konvektion (dvs. bevægelser i planetens væske, som er drevet af store temperaturforskelle) i kappen, spændinger i overfladen. På Venus udløses spændingerne i mange små områder, i stedet for i pladeovergangene, som tilfældet er på Jorden.


Venus diameter er ca. 95% af Jordens, og Venus har ca. 80% af Jordens masse, det samme som 4/5. De to planeter har næsten samme tæthed og kemiske sammensætning. Venus tyngdekraft er noget lettere end Jordens. 100 pund på Jorden, ville veje 88 pund på Venus. Dens massefylde er også lidt lettere end Jordens. Et stykke af Venus ville derfor veje lidt mindre, end et ligeså stort stykke af Jorden.