Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter

Saturn
-Rotation og kredsløb
-Overflade og opbygning
-Temperatur
-Måner
-Fakta

Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Saturns måner

Saturn har mindst 60 måner, hvoraf kun 34 af dem har navne. Den største hedder Titan. Dens diameter er 5150 km. Den er større end Pluto og Merkur. Titan er en af de få måner i vores solsystem, man ved har en atmosfære. Dens atmosfære består mest af nitrogen.


Mange af Saturns måner har store kratere. Fx har Mimas et krater der dækker omkring 1/3 af dens diameter. Iapetus, en anden måne, har både en lys og en mørk side. Dens lyse side reflekterer 10 gange mere sollys end den mørke. Månen Hyperion er mere formet som en cylinder, end som en kugle. Modsat Saturns andre måner, peger Hyperions akser ikke mod Saturn. Rhea og Iapetus er omkring 1500 km. i diameter.


Der er komplekse tidevandsbetonede resonanser mellem nogle af Saturns måner og ringsystemet. Nogle af månerne, de såkaldte hyrde-måner, dvs. Atlas, Prometheus og Pandora er klart nødvendige for at holde ringene på plads. Mimas ser ud til at være skyld i manglen på materiale i Cassini-delingen, som ser ud til at være identisk med Kirkwood-gabene i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Pan befinder sig inde i Encke-delingen. Systemet er ret kompliceret.


Af de måner vi kender rotationshastigheden på, har alle, undtagen Phoebe og Hyperion, synkron rotation. De tre par, Mimas og Tethys, Enceladus og Dione, Titan og Hyperion, vekselvirker via tyngdekræfterne på en sådan måde, at forholdene mellem deres omløb forholder sig stabile. Mimas bane er nøjagtig halvdelen af Tethys, de siges at være i 1:2 resonans. Enceladus og Dione er også 1:2, Titan og Hyperion er i 3:4 resonans.



Du kan læse mere om Saturns måner og ringe, under linket "Gasplaneternes måner/ringe", i menuen.