Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter

Saturn
-Rotation og kredsløb
-Overflade og opbygning
-Temperatur
-Måner
-Fakta

Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Saturns overflade og opbygning



Ligesom Jupiter, består Saturn af ca. 75% hydrogen og ca. 25% helium. Saturn har ikke har nogen solid overflade. Men det ser ud til at den har en varm, indre kerne, af jern og klippemateriale. Omkring den indre kerne, er en ydre kerne, som sikkert består af ammoniak, metan og vand. Et lag af sammenpresset, flydende, metallisk hydrogen omringer den ydre kerne. Over laget er et område der er dannet af hydrogen og helium, af en sirup-lignende konsistens. Hydrogenet og heliumet bliver gas-agtigt nær planetens overflade, og bliver et med atmosfæren, som også består af hydrogen og helium. Man mener at det er nøjagtigt den samme sammensætning ur-gas-tågen har haft, fra hvilken solsystemet blev dannet. Saturns overflade


Et tæt lag af skyer dækker Saturn. Fotografier af planeten viser en serie af skyer i forskellige farver, kaldet bælter og zoner, på planetens overflade. De klart optrukne bånd findes også på Jupiter, men er meget svagere på Saturn. De er også meget bredere nær ækvator. Vindhastigheden er høj over alt i atmosfæren, især ved ækvator, her kan vindene komme op på 1800 km/t (på Jorden kommer nogle af de kraftigste vinde op på 500 km/t). Vindene skaber, sammen med den opstigende varme fra planetens indre, de gyldne og gule bånd der omgiver planeten. Detaljer i skytoppene er usynlige fra Jorden, så det var ikke før Voyager-missionerne, at det var muligt at studere detaljer i Saturns atmosfæriske cirkulation. Saturn indeholder også tydelige pletter og andre strukturer, som er kendte på Jupiter. I 1990 kunne HST (Hubble space telescope) observere en enorm, hvid "sky" nær ækvator, som ikke var synlig under Voyager-missionerne. I 1994 blev en ny, mindre storm observeret.


På Saturn eksisterer også storme der i rytmer, på adskillige måneder, stiger og falder i intensitet. Der er også registreret lyn som er 10.000 gange kraftigere end dem på Jorden. De findes i de ekstreme storme på Saturn. Lynstormene dækker arealer svarende til hele Jordens overflade, og kan vare i årevis. Nogle af stormene kan man måle ved hjælp af de radiobølger de udsender. Dragestormen har man observeret i flere år. Den hopper op og ned i atmosfæren, og kan kun måles ved hjælp af de kraftige radiobølger den udsender, hver gang den når Saturns overflade. Nyere billeder viser at Saturn i øjeblikket har andre farver end dem man observerede ved Voyager-ekspeditionerne. Saturns nordlige halvkugle er langt mere blå end man troede. Den ligner Uranus og Neptuns blå atmosfærer. Det kan være fordi Saturn i øjeblikket vender sådan, at ringene skygger for Solens stråler, på den nordlige halvkugle, så den bliver koldere. Pga. den lave temperatur, kan de gyldenbrune skyer, som man før har observeret, være sunket dybere ned i atmosfæren, og er ikke længere synlige.


Saturn har en lavere vægtfylde end nogen anden planet. Den er kun omkring 1/10 så tæt som Jorden, og omkring 2/3 af vands. Et stykke af Saturn ville veje meget mindre, end et lige så stort stykke af Jorden, og ville flyde i vand. Selvom Saturn har en lav vægtfylde, har den en større masse end nogen af de andre planeter, på nær Jupiter. Saturn er omkring 95 gange så massiv som Jorden. Tyngdekraften er lidt højere på Saturn end på Jorden. En ting der vejer 100 pund på Jorden, ville veje omkring 107 pund på Saturn.


Magnetfelt Saturns magnetiske felt er 1000 gange stærkere end Jordens. Feltet producerer en stor magnetosfære (et område af stærke magnetiske kræfter) der omringer Saturn. Der er også strålebælter inde i Saturns magnetosfære. Bælterne består af protoner og elektroner, med en meget stor energi.