Forside

Planeterne Solen, Månen

Universet

Opbygning
Stjerner

Planeter
-Kometer
-Kometer vi kender
-Meteor/andet
-Stjerneskud

Andet
Rekorder

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Kometer



Kometer er mindre objekter som har en porøs opbygning. Kometen består af frosset vand, støv og gasser, blandt andet CO2 og CH4. Når kometen kommer tæt på Solen, vil gasserne sublimere, det vil sige at de går direkte fra at være frosset til damp, og støvkorn og gasser vil spredes fra kometen. Støvkornene giver anledning til stjerneskud. Navnet komet kommer fra græsk, hvor “aster cometes” betyder (lang)håret stjerne, pga. den hale kometen ser ud til at trække efter sig.


Kometernes historie

Kometerne er dannet for ca. 5 mia. år siden, af en sky af støv og gas, som senere dannede planeterne og Solen. Skyens centrum var endnu ikke særlig tæt, og støvet og gasserne uden om centrum begyndte at klumpe sig sammen til kometer. Der blev dannet mange kometer som samlede sig i et kugleformet område, omkring solsystemets yderkant. Området, som kaldes Oort-skyen, er enormt, og ligger i en afstand af 7,5 billioner km. (50.000 AE) fra Solen. Gennem solsystemets tid, har mange stjerner passeret relativt tæt på Oort-skyen, og det har forstyrret kometerne i deres baner, og en del af dem er derfor begyndt at cirkle i meget langstrakte, og ofte stærkt hældende baner, omkring Solen, andre er blevet slynget ud i rummet. Man mener Oort-skyen indeholder omkring 12.000 mio. kometer.


Kometer med omløbstider på over 200 år, viser sig at komme fra helt tilfældige retninger. Dog er der intet der tyder på, at de kommer fra steder uden for Solsystemet. Det viser, at kometerne er dannet i Solsystemet, men på et tidspunkt før det meste stof begyndte at rotere i en skive omkring Solen.


Kometer med lange omløbstider er sjældne, men der er en del kometer med kortere omløbstider, der cirkler omkring Solen. Hvert år forventes det at ca. 20 små kometer, med kortere omløbstider, kommer tæt på Solen. Kometerne med kort omløbstid kredser i et baneplan mere lig Jordens, i modsætning til dem med lange omløbstider. Derfor mener man de kommer et andet sted fra.
Kometen har et hældende kredsløb i forhold til Jorden
Komet - blå. Planet - grøn


Lige efter planeternes dannelse fandtes der en masse mindre objekter, i nærheden af Solen. Objekterne var samlet i den roterende skive, som planeterne var opstået af. Men de af objekterne, der lå nærmere Solen end Neptun (som er vores yderste tunge planet) blev hurtigt slynget væk pga. tyngdepåvirkninger fra de store ydre planeter. Tilbage lå et skiveformet bælte, bestående af en masse småobjekter. Det hedder Kuiper-bæltet, og begynder bag Neptuns bane i en afstand af ca. 6 mia. km. fra Solen (40 AE). De fleste objekter i bæltet er for langt væk, til at blive slynget væk af de andre planeters tyngdepåvirkninger. De inderste objekter kan blive påvirket af Neptuns tyngdekraft, og kastes ind i baner om Solen, med kortere omløbstider.


Kometerne består altså af det materiale der skabte solsystemet. Kometerne er dybfrosne, og har aldrig forandret sig, derfor er forskerne interesserede i kometmaterialet, for at finde ud af mere om det tidligste solsystem. Nogle mener endda at livet er kommet til Jorden med kometer.


Kometens hoved

Kometens kerne er rimelig fast og stabil, og består af is, gas, støv og andre stoffer. Man kan dog ikke se kernen da den næsten er kulsort, og desuden alt for lille, med en diameter på kun 1-50 km. Gasserne fra kernen fordamper tæt på Solen, og presset fra gasserne løsriver fine støvpartikler. Gasserne og støvet danner en tæt sky omkring kometen. Den kalder man komaen. Gasserne er blandt andet vanddamp, carbondioxid og andre neutrale gasser. Det er komaen vi ser som kometens lysende hoved, da den reflekterer Solens lys. Kometen fordamper dog ikke jævnt over hele overfladen, men udstøder især gasser i form af stråler kaldet jets, fra aktive områder på overfladen. Komaen har en blå-grønlig farve. Desuden omgives kometen også af en tynd sky af hydrogen, som er flere mio. km. i diameter. Den er dog ikke synlig.


Støvhalen

Kometen har to haler. En støvhale og en ionhale. Vi kan se støvhalen fordi den reflekterer sollyset. Støvhalen opstår fordi Solens stråling skubber til materialet i komaen. Materialet bliver altså skubbet længere væk fra Solen, og jo længere væk fra Solen noget er, desto langsommere bevæger det sig. Så man kan sige at kometen “overhaler” materialet. Materialet der danner halen, bliver altid skubbet væk fra Solen, også når kometen selv bevæger sig væk fra Solen. I det tilfælde vil “halen” ligge foran kometen. Støvhalen kan være op til 10 mio. km. lang, og består af fine støvpartikler. Støvhalen krummer lidt i sin bane om Solen.


Ionhalen

Ionhalen opstår når det fordampede materiale i komaen vekselvirker med solvinden, som er en konstant strøm af partikler, der bliver udsendt af Solen. Partiklerne har en meget høj energi, og er elektrisk ladede (ioniserede). Ultraviolet lys fra Solen ioniserer noget af kometens fordampede materiale. Når solvinden kolliderer med komethalens ioniserede partikler, dannes ionhalen, som kan være op til 100 mio. km. lang, og består af blandt andet plasma. Under processen dannes et blåt lys, og derfor ses ionhalen som blå.


Støvhalen krummer som regel lidt mere end ionhalen og det skyldes, at solvinden skubber halen meget hurtigere ud bag kometens hoved, end strålingen kan skubbe støvpartiklerne. Øverst ses blå ionhale


Støvhale - gul. Ionhale - blå Solvinden skubber komaens støvpartikler længere ud i rummet, så selve kometen "overhaler" dem. De ioniserede partikler skubbes længst ud. Billedet er set "oppefra"