Forside

Planeterne Solen, Månen

Universet

Opbygning
Stjerner

Planeter
-Kometer
-Kometer vi kender
-Meteor/andet
-Stjerneskud

Andet
Rekorder

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Stjerneskud


Stjerneskud er støvkorn der går ind i Jordens atmosfære og brænder op. Luften foran støvkornet presses sammen, og det fører til en kraftig opvarmning, der får luften til at gløde. Det ses som en streg på himlen.


Nogle stjerneskud kommer fra meteorider eller større objekter fra forskellige steder, der er blevet slået itu, måske pga. et sammenstød med en anden meteoride. Man kan regne ud hvor stjerneskuddet kommer fra, ved at se på den fart det har på. Kommer det fra vores solsystem, er der en øvre grænse for hvor hurtigt det kan være. Grænsen ligger ved ca. 150.000 km/t. Men kommer det fra et sted uden for solsystemet har det fået mere fart på, på vej mod Solen, fordi dens tyngdekraft tiltrækker det. De stjerneskud har en fart på, der ligger over undvigelseshastigheden.


Stjerneskudssværm De fleste stjerneskud stammer dog fra kometer. De kommer især i bestemte perioder i stort antal, som kaldes en stjerneskudssværm, meteorsværm eller meteorregn. Når en komet har passeret Solen tæt på Jordens bane, vil de støvkorn den har afgivet forblive i området. Jorden roterer om Solen med 29,79 km/s, og når den kommer til området med støvkornene, brager den faktisk ind i dem. Normalt er der 5-10 stjerneskud i timen, men under en meteorsværm stiger antallet typisk med 30-70 ekstra skud i timen. Men ved den største sværm der har været, har der været 150.000 skud i timen, det samme som over 41 i sekundet.


Små stjerneskud brænder op i 80-110 kms. højde i mesosfæren, og ses ikke mere end en brøkdel af et sekund. Nogle stjerneskud er meget store. De kaldes ildkugler eller bolider, og kan brænde i op til to minutter. De kan nå helt ned i en højde af 10 km. før de er brændt væk. Nogle af ildkuglerne kan dele sig, så man ser en sværm af stjerneskud i formationer på himlen. Ved de helt store ildkugler kan der forekomme lydmursbrag eller detonationer, fra få sekunder til 5-6 min. efter at ildkuglen er forsvundet. Jorden tager 40.000 tons på om året pga. rumnedfald, det svarer til næsten 110 tons om dagen.


Det er faktisk lykkes at "fange" et stjerneskud med et teleskop. Stjerneskuddets hale var 4600 grader varm, og bestod af ilt, kvælstofatomer og kvælstofmolekyler.