Forside

Planeterne Solen, Månen

Dværgplaneterne

Pluto
-Rotation og kredsløb
-Atmosfære og temperatur
-Opdagelse og opbygning
-Plutos måner
-Fakta

Ceres
Eris
MakeMake
Haumea

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

 Plutos atmosfære og temperatur


Man ved meget lidt om Plutos atmosfære, men den består formentlig primært af nitrogen med en smule carbonmonoxid og metan. Den er ekstremt tynd, overfladetrykket er kun nogle få mikrobar. Plutos atmosfære er måske kun på gasform når planeten er i nærheden af sit perihelium (punktet, hvor den er nærmest Solen). I størstedelen af Plutos lange år, er atmosfæregasserne frosset til is. Nær perihelium er det sandsynligt, at noget af atmosfæren flygter ud i rummet, og måske endda vekselvirker med Charon.


Forskerne har studeret den fjerne isverdens atmosfære, ved at analysere lyset fra stjerner, der blev formørket af Pluto. Observationer af Pluto viser, at planeten bliver varmere, selvom den fjerner sig fra Solen. Observationerne antyder også, at det blæser kraftigt i planetens tynde atmosfære. Pluto har en meget langstrakt (elliptisk) bane. I disse år øges planetens afstand til Solen, men det betyder ikke, at den bliver koldere, tværtimod. To forskergrupper er nu enige om, at Pluto bliver varmere. Det forskerne konkret har registreret er, at trykket i planetens tynde atmosfære er blevet fordoblet siden 1988, og at den globale gennemsnitstemperatur er steget med ca. 1 grad celsius.


Et bud på hvorfor trykket og temperaturen stiger, er simpelthen skiftende årstider. Plutos rotationsakse hælder hele 98,8 grader i forhold til dens bane om Solen (Jordens hælder til sammenligning kun 23,5 grader). Da Pluto kredser én gang om Solen på 248 år, vil den ene pol have sollys og dermed sommer i mere end 120 år, mens den anden henligger i mørke. Således har Plutos sydpol ligget i mørke, og har dermed haft vinter frem til 1987. Da den på dette tidspunkt kom om på solsiden, blev den varmet op og begyndte at sublimere (dvs. at gas-isen går direkte fra frossen tilstand til gas). Tilførslen af gas fra den forårsramte sydpol, har så forøget trykket i den meget tynde atmosfære. Billedet viser øverst en planet, hvis akser hælder med 0 grader, og hvor varmen derfor bliver jævnt fordelt. Nederst ses en planet, hvis akser hælder med ca. 98 grader, og som derfor bliver stærkt opvarmet på den ene side. Man kender ingen planeter, som har en aksehældning på 0 grader.


Selvom ideen om årstider lyder mulig, er det dog ikke sikkert at det er forklaringen. Det kan også være langsigtede klimaforandringer, som vi kender her fra Jorden, eller en form for vulkansk aktivitet. Måske er forandringerne på Pluto et resultat af alle disse effekter tilsammen. Billedet viser Pluto med Solen bag sig, så man kan se dens atmosfære. Det er taget af sonden New horizons.


Forskernes detaljerede undersøgelser har også, for første gang, vist antydninger af, at det blæser i planetens tynde atmosfære. Disse resultater er dog marginale og i det hele taget er udforskningen af Pluto begrænset af, at den lille dværgplanet ligger i så uhyre stor afstand fra os. Rumsonden New horizons fløj forbi Pluto i 2015, og tog billeder af den.