Forside
-Måner side 1
|
Metis,
Adrastea, Amalthea og Thebe
| Metis |
 |
| Metis var en titaner og var Zeus (Jupiters) første kone. Metis og Adrastea ligger i
Jupiters hovedring. De kan være kilden til det materiale som ringen består af. Små
måner i en planetring kaldes sommetider for “mooms”. |
| Adrastea |
 |
| Adrastea var uddeleren af straf og belønning, og var datter af Jupiter og Ananke.
Adrastea og Metis kredser indenfor den synkrone baneradius, og indenfor
Roche-grænsen. Synkron baneradius, er den baneradius, ved hvilken månens
omløbsperiode er identisk med rotationsperioden for planeten. Det vil sige at planeten
og dens måne roterer sådan i forhold til hinanden, at det ser ud som om at månen står
stille på himlen, set fra planeten. Roche-grænsen er det nærmeste en ikke-fast måne
kan komme planeten den roterer om, uden at blive flået fra hinanden af
tidevandskræfter. Adrastea og Metis er måske små nok til at undgå at blive ødelagt af
tidevandskræfterne, men deres baner vil med tiden blive mindre. |
| Amalthea |
 |
| Amalthea var en nymfe som madede Jupiter med gedemælk, da han var lille.
Amalthea var den sidste måne der blev opdaget ved direkte observation, det vil sige
uden at studere fotografier. Som de fleste af Jupiters måner roterer Amalthea synkront
(det vil sige at både månen og Jupiter altid har den samme side vendt mod hinanden),
og dens lange akse peger mod Jupiter. Amalthea er det mest røde objekt i solsystemet.
Den røde farve skyldes tilsyneladende svovl, der stammer fra Io. Størrelsen og den
irregulære facon tyder på, at Amalthea er en temmelig kraftig og stiv måne. Dens
sammensætning minder nok mere om en asteroide, end om Jupiters fire største måner,
som kaldes de Galileiske måner. Ligesom Io, udstråler Amalthea mere varme end den
modtager fra Solen. Det er sandsynligvis på grund af elektriske strømme, der
induceres af Jupiters magnetfelt. |
| Thebe |
 |
| Thebe var en nymfe, datter af flodguden Asopus. |
|