Forside

Planeterne Solen, Månen

Gasplaneternes måner/ringe

Jupiter
-Måner side 1
-Måner side 2
-Måner side 3
-Måner side 4
-Måner side 5
-Måner side 6
-Fakta om månerne
-Ringe

Saturn
Uranus
Neptun

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Callisto



Callisto er Jupiters næst-største måne. Det er den yderste af de galileiske måner. Callisto var en nymfe, elsket af Zeus, men hadet af Hera. Hera omdannede hende til en bjørn, og Zeus placerede hende på himmelen som stjernebilledet Ursa Major (Store bjørn).


Callisto er kun lidt mindre end Merkur, men har kun en tredjedel af dens masse. Til forskel fra Ganymedes har Callisto stort set ingen indre struktur. Dog tyder nyere Galileo-data på, at de indre materialer har sat sig delvist. Procentdelen af sten øges jo nærmere man kommer centrum. Den består af en blanding af 40% is, og 60% sten/jern. Titan og Triton er sikkert opbygget på samme måde. Callistos overflade er fuldstændigt dækket af kratere, og den er meget gammel, ligesom højlandsområderne på Månen og Mars. Callisto har faktisk den ældste overflade af alle kendte planeter og måner i solsystemet, og den har næsten ikke ændret sig på 4 milliarder år, med undtagelse af et nedslag i ny og næ. De største kratere er omgivet af en række koncentriske ringe, der ligner store sprækker, idet de efterhånden er blevet udglattet af langsomme bevægelser i isen. Den største af dem kaldes Valhalla. Med en enorm diameter på 4000 km. er Valhalla et godt eksempel på et virkelig massivt nedslag, et multi-rings-bassin. Andre eksempler er Asgård, Mare Orientale på Månen, og Caloris-bassinet på Merkur.


Ligesom på Ganymedes er de gamle kratere kollapset. De mangler de høje ringbjerge, de radiale stråler og centrale forsænkninger, som er almindelige for kraterne på Månen og Merkur. Detaljerede billeder fra Galileo viser, at små kratere i enkelte områder er blevet ødelagt. Dette tyder på at nogle nyere processer har været i gang, selvom det måske kun er almindelig nedbrydning. En anden interessant formation er Gipul Catena, en række nedslagskratere som står på rad og række. De er formentlig forårsaget af et objekt, som blev ødelagt af tidevandskræfter da det passerede Jupiter (på samme måde som kometen Shoemaker Levy 9), hvorefter det ramlede ind i Callisto.


Callisto har en meget tynd atmosfære, sammensat af carbondioxid. Man har ikke fundet nogen tegn på et magnetfelt. Til forskel fra Ganymedes, er der lille tektonisk aktivitet (pladedrift) på Callisto. Selvom de to måner er relativt ens opbygget, er Callistos geologiske historie nok langt mere enkel. Denne forskel i geologisk historie har fået planetforskerne til at tænke. Det kan skyldes forskelle i udviklingen af omløb, samt tidevandseffekter. Den “simple” Callisto er let at sammenligne med andre, mere komplekse måner, og kan repræsentere, hvad de andre galileiske måner lignede på et tidligt udviklingstrin.