Forside

Planeterne Solen, Månen

Gasplaneternes måner/ringe

Jupiter

Saturn
-Måner side 1
-Måner side 2
-Måner side 3
-Måner side 4
-Måner side 5
-Måner side 6
-Fakta om månerne
-Ringe
-Fakta om ringene

Uranus
Neptun

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Epimetheus, Janus og Mimas





Epimetheus


Epimetheus var søn af Iapetus, bror til Prometheus og Atlas. Han var gift med Pandora. Epimetheus betyder på græsk bagklogskab. Epimetheus blev først observeret af Walker i 1966. Men det var forvirrende idet Janus er i en tilsvarende bane. Så Walker deler officielt opdagelsen af Epimetheus, med Fountain og Larson, som i 1977 viste at der var to måner indvolveret. Det hele blev fuldt opklaret i 1980 af Voyager 1. Epimetheus og Janus er co-orbitale, de deler bane. Der er adskillige kratere større end 30 km. i diameter, samt store og små bakker og dale. Dette tyder på at månen er temmelig gammel.




Janus


Janus var portenes og døråbningernes gud, og havde to ansigter som kikkede i hver deres retning. Janus har lagt navn til måneden januar. Dollfus har fået æren af opdagelsen, men det vides ikke med sikkerhed, om det var Janus eller Epimetheus han så, og hans observationer førte til en falsk bane. Larson og Fountain fandt i 1978 ud af, at der faktisk er to måner i afstanden 151.000 km. fra Saturn. Dette blev bekræftet i 1980 af Voyager 1. Janus og Epimetheus er co-orbitale. Deres baneradius afviger fra hinanden med kun 50 km. Derfor er omløbshastighederne næsten ens, og den inderste (og dermed hurtigste) overhaler langsomt den anden. Når de nærmer sig hinanden udveksler de lidt bevægelsesenergi, som får den inderste til at øge sin baneradius, og den yderste til at indskrænke sin baneradius, og de bytter plads. Ombytningen finder sted omkring hvert fjerde år. Janus er dækket af kratere, med diametre større end 30 km., men den har få lineære formationer. Overfladen ser ud til at være ældre end Prometheus, men yngre end Pandoras.




Mimas


Mimas var titaner og blev dræbt af Herakles (Hercules). Mimas lille densitet (1,17 g/mL) indikerer, at den for det meste er sammensat af vand-is, og kun en lille mængde sten. Mimas overflade har et nedslagskrater med en diameter på 130 km. kaldet Herschel. Krateret er så stort, at det udgør 1/3 af månens totale diameter. Kratervæggene er omkring 5 km. høje. Bunden går helt ned til ti km., og toppen i midten står seks km. over kraterbunden. Nedslaget må have været ved at knuse Mimas. Der er observeret frakturer eller revner på den modsatte side af månen, som kan være opstået under nedslaget. Overfladen er fuld af mindre kratere, men ingen i nærheden af Herschels størrelse. Dette antyder at Mimas, i sin tidlige historie, har været bombarderet med endnu større objekter, end det der skabte Herschel, hvilket har ført til, at den lille måne blev knust, og at alle spor, efter tidligere nedslag, blev udviskede. Resterne har så samlet sig og dannet Mimas, som vi ser den i dag.