Forside

Planeterne Solen, Månen

Gasplaneternes måner/ringe

Jupiter

Saturn
-Måner side 1
-Måner side 2
-Måner side 3
-Måner side 4
-Måner side 5
-Måner side 6
-Fakta om månerne
-Ringe
-Fakta om ringene

Uranus
Neptun

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Dione, Helene og Rhea




Dione


I græsk mytologi var Dione mor til Aphrodite (Venus) med Zeus (Jupiter). Dione er den af Saturns måner, som har den største vægtfylde, bortset fra Titan, som har en øget vægtfylde, da den bliver sammenpresset på grund af tyngdekraft. Dione består primært af vand-is, men må indeholde en betydelig del tungere materiale, blandt andet silikater. Selv om Dione er noget mindre, er den næsten som Rhea. De har den samme sammensætning, albedo, samt et varieret terræn. Begge roterer synkront, og begge har forskellig forside og bagside (halvkugler). På bagsiden er der et netværk af lyse sprækker på en mørk baggrund, og få synlige kratere. Sprækkerne overlapper kraterne, hvilket tyder på de er temmelig nye. Forsiden er meget kraterfuld og har en jævn, lys fremtoning. Som på Callisto mangler kraterne de høje relief-formationer, der er almindelige på Månen og Merkur. Det at månernes for- og bagside er forskellige, er muligvis fordi, at kort efter Dione blev dannet, var den meget aktiv. Visse processer, muligvis is-vulkanisme, har overfladebehandlet Dione, og har efterladt sig sprækkemønstret. Senere da den indre aktivitet og overfladebehandlingen aftog, blev Dione udsat for en række mindre nedslag. Nedslagene forekom stort set kun på den foranliggende halvkugle, hvor sprækkemønstret blev udvisket, mens sprækkerne på bagsiden forblev intakte. Helene kredser i Diones foranliggende lagrange-punkt.




Helene


Helene er navnet på den Amazone, der kæmpede med Achilleus. Helene ligger i Diones foranliggende lagrange-punkt, og blev derfor nogle gange refereret til, som “Dione B”.




Rhea


Rhea er den anden største af Saturns måner. I græsk mytologi var Rhea søster og hustru til Cronus (Saturn) og mor til Demeter, Hades (Pluto), Hera, Hestia, Poseidon (Neptun) og Zeus (Jupiter). Selvom Rhea er noget større, er den ellers som Dione. De har samme sammensætning, albedo, og et varieret terræn. Begge roterer synkront, og har forskellige for- og bagsider (halvkugler). Rhea består mest af vand-is. Resten, svarende til en 1/3 af dens masse, består af sten. Forsiden er meget kraterfuld og med jævn, lys fremtoning. Ligesom Callisto mangler kraterne de høje relief-formationer, der er almindelige på Månen og Merkur. På bagsiden er der et netværk af lyse spor på en mørk baggrund, og få synlige kratere. Rheas historie er sikkert ligesom Diones.