Forside

Planeterne Solen, Månen

Gasplaneternes måner/ringe

Jupiter

Saturn
-Måner side 1
-Måner side 2
-Måner side 3
-Måner side 4
-Måner side 5
-Måner side 6
-Fakta om månerne
-Ringe
-Fakta om ringene

Uranus
Neptun

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Enceladus, Tethys, Telesto og Calypso




Enceladus


I græsk mytologi var Enceladus en titaner, som faldt i krig og blev begravet under bjerget Etna, af gudinden Athene. Enceladus har den højeste albedo af alle objekter i solsystemet. Albedoen ligger på mindst 0,9. Dens overflade er dækket af frisk, ren is. Mindst fem forskellige landskabstyper er blevet observeret på Enceladus. Udover kratere, er der flade sletter og udstrakte lineære sprækker og bakkekamme. En del af overfladen er relativt ung, sandsynligvis yngre end 100 mio år. Derfor må Enceladus have været aktiv indtil for nylig, og måske er den det, den dag i dag. Der kan eventuelt være en form for vand-vulkanisme på den. Enceladus er alt for lille til at kunne blive opvarmet ved henfald, af radioaktivt materiale i kernen. Varmen ville være ledt bort for længe siden. Enceladus er låst fast i et 1:2 resonans-forhold med Dione, ligesom situationen er med Io og Europa. Dette kan udgøre en varmemekanisme, men den er langt fra tilstrækkelig til at smelte vand-is. Det er derfor muligt, at Enceladus består af materiale med lavt smeltepunkt, snarere end rent vand. Enceladus kan være materialekilden til Saturns tynde E-ring. Da materialet ikke kan holde sig i ringene i mere end nogle få tusinde år, kan det tyde på nylig aktivitet på Enceladus. En anden mulighed er, at ringene opretholdes af højhastighedskollisioner mellem støvpartikler, og de forskellige måner.




Tethys


I græsk mytologi var Tethys en kvindelig titaner og havgudinde, som både var søster og kone til Oceanos. Tethys lille desitet indikerer, at den næsten udelukkende er sammensat af vand-is, ligesom Dione og Rhea. Den vestlige halvkugle er domineret af et stort nedslagskrater kaldet Odysseus. Krateret er 400 meter i diameter, omkring 2/5 af Tethys egen diameter. Det at nedslaget ikke smadrede månen fuldstændigt, kunne tyde på at månen kan have været flydende, eller ikke særlig fast i strukturen da det skete. Krateret er nu temmelig fladt (det har tilpasset sig Tethys kugleform), ligesom kraterne på Callisto, uden de høje ring-bjerge og centrumstubbe, der er almindelige på Månen og Merkur. Den anden store formation på Tethys, er en enorm dal kaldet Ithaca Chasma, som er 100 km. bred, og 3-5 km. dyb, den strækker sig 200 km., det samme som 3/4 af Tethys omkreds. Det er derfor klart, at Tethys ikke altid har været stivfrossen. På et tidspunkt må den have været flydende, men kraterne fra den periode er blevet udglattede. Efterhånden som den frøs til og ekspanderede, må overfladen været brækket, for at tilpasse sig det ekstra volumen, og dermed blev Ithaca Chasma skabt. De mindre kratere vi ser i dag, er af nyere dato. Der er ikke nogen albedo-karakter på Tethys, som der er på Rhea og Dione. Telesto og Calypso kredser i Tethys lagrange-punkter (60 grader foran og bag ved Tethys, i den samme banekurve).




Telesto


I græsk mytologi var Telesto datter af Oceanos og Tethys. Telesto er i Tethys foranliggende lagrange-punkt.




Calypso


I græsk mytologi var Calypso en havnymfe, som opholdt Odysseus i syv år på sin ø. Calypso er i Tethys bagvedliggende lagrange-punkt.