Forside
-Måner side 5
|
Titan
Titan er Saturns største måne. I græsk mytologi var titanerne en familie af giganter,
børn af Uranus og Gaia, der forsøgte at regere i himlene, men blev væltet og erstattet
af Zeus familie. |
Man troede længe at Titan var den største måne i solsystemet, men nyere
observationer har vist at atmosfæren er så tyk, at dens faste overflade er mindre end
Ganymedes. Titan er dog større i diameter end Merkur, og større og mere massiv end
Pluto. Et af formålene med Voyager1-missionen, var at studere Titan. Voyager1 kom
helt ind til 4000 km. fra overfladen. På de få minutter det varede, lærte man mere om
Titan end i de foregående 300 år. Alligevel ved man utrolig lidt om den måne. Titan er
indhyllet i en tyk atmosfære, og overfladen er fuldstændig usynlig i synligt lys.
Cassini-missionen skal kortlægge overfladen med radar, ligesom Magellan gjorde på
Venus. Alt hvad Voyagerbillederne viser, er en svag farvevariation mellem den
nordlige og sydlige halvkugle. Enkelte overfladedetaljer kommer til syne, i det
infrarøde frekvensområde, set med Hubble rumteleskopet. |
Titan svarer i sin opbygning til Ganymedes, Callisto, Triton, og sandsynligvis Pluto.
Det er uvist om den har indre struktur som Ganymedes, eller om den er homogen som
Callisto. Titan består af halvt vand-is og halvt sten. Den er formentlig lagdelt med en
stenkerne på 3400 km., der er omgivet af flere lag af forskellige krystal-former af is.
Dens indre kan stadig være varmt. Selvom sammensætningen ligner Rheas og resten
af Saturns måner, er den tættere, fordi dens størrelse bevirker, at tyngdekraften presser
den mere sammen. |
Som den eneste af alle månerne i solsystemet, har Titan en betydelig atmosfære. Ved
overfladen er trykket mere end 1.5 bar (50% højere end Jordens). Atmosfæren består
primært af molekylært nitrogen (som på Jorden), med hele 6% argon og nogle få
procent metan. Interessant nok findes der også spor af mindst et dusin andre organiske
forbindelser, bl.a. etan, hydrogencyanid, carbondioxid og vand. Metanet i Titans øvre
atmosfærelag, nedbrydes af sollyset og danner en tung dyne over hele månen,
svarende til de problematiske smog-skyer over større byer her på Jorden, bare langt
værre. På mange måder svarer dette til forholdene på Jorden i dens tidlige historie, da
livet lige var opstået. Titan har ikke selv et magnetfelt, og går til tider i bane udenfor
Saturns magnetosfære. Den er derfor direkte udsat for solvinden, der så kan ionisere
og løsrive molekyler fra de øverste atmosfærelag. |
Ved overfladen er temperaturen cirka -179 grader. Ved så lave temperaturer kan
vand-is ikke sublimere, og der er derfor ikke nogen vanddamp i atmosfæren, der kan
deltage i de kemiske processer. Alligevel ser det ud til, at mange kemiske processer er
i gang, og det har åbenbart resulteret i en meget tyk smog. Der er sandsynligvis to
skylag hhv. 200 og 300 km. over overfladen. Andre, mere komplekse kemikalier i små
mængder, må være ansvarlige for den orange farve vi ser fra rummet. Det virker
sandsynligt, at etanskyerne kunne producere et regnvejr på overfladen, og danne et op
til 1000 meter dybt "hav" af etan (eller en etan/metan-blanding), men nyere
jordbaserede radarmålinger har dog sået tvivl om dette. |
Nyere observationer med Hubble rumteleskopet, viser bemærkelsesværdige billeder af
Titans overflade, taget i det infrarøde (IR) frekvensområde. Voyagers kamera klarede
ikke at trænge igennem den tykke atmosfære, men i IR-området bliver tågen mere
gennemsigtig. Hubbles billeder viser tegn på, at et stort, lyst "kontinent" befinder sig
på den side af Titan, der vender fremad i banebevægelsen. Dette beviser ikke at de
store "søer" eksisterer, det viser bare at Titan har store lyse og mørke områder på
overfladen. Landingsstedet for Huygens-sonden er blevet valgt, delvist baseret på
grundige studier af disse billeder. Beliggenheden bliver lige ud for kysten ved det
største af de førnævnte kontinenter, på 18.1 grader nordlig bredde, 208.7 grader
længde. Observationerne med Hubble antyder også, at Titan roterer synkront, som de
fleste af Saturns andre måner. |
|