Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
-Størrelse og rotation
-Opbygning og tyngdekraft
-Fusion
-Farver og lys
-Magnetfelt og solpletter
-Fænomener
-Fakta

Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Solfænomener


Halo

Nogle gange vil man kunne se en hvid, lysende ring om Solen. Det kaldes en halo og er egentlig et ganske almindeligt fænomen. Ordet er græsk og betyder cirkel. For at haloen kan ses skal der ligge nogle jævnt fordelt tynde skyer, i en højde af 8 - 10 km. Disse skyer kaldes cirrus - eller cirrostratusskyer. Iskrystallerne i skyerne vil virke som små prismer, og bryde og reflektere Solens lys. Iskrystallerne har seks lige store sider og vinkelrette endeflader, og ligger mere eller mindre i uorden, og når lyset passerer sådan en iskrystal vil det blive afbøjet med en vinkel på enten 22 eller 46 grader, og dermed danne en ring med en radius på 22 eller 46 grader. 22 grader er det mest almindelige. Hvis lyset bøjes ved 46 grader vil man kunne se to haloer - både en på 22 grader og en på 46 grader. Haloer dannes tit foran fronter hvor det tynde, højtliggende skydække er. Derfor kan haloer godt være et tegn på at der kommer regn. Halo



Søjler

Søjle Cirrusskyer kan også give anledning til et andet fænomen som kaldes solsøjler. En solsøjle er en lodret lysstribe over og/eller under Solen, som ses ved Solens op- eller nedgang. Den opstår ved en reflektion (spejling) af lyset i de iskrystaller som cirrusskyerne består af. Her sker reflektionen på iskrystallernes store, flade sider. Men man kan kun se søjlerne hvis skyerne befinder sig mellem iagttageren og lyskilden. Solsøjlens form siger noget om iskrystallernes udseende. Hvis krystallerne er blyantsformede bliver søjlen lige, og er de pladeformede bliver søjlen mere ottetals-agtig. Søjlens højde og tydelighed afhænger af om iskrystallerne i atmosfæren er ensrettede, eller om de vipper rundt. Jo mere uorden de ligger i, desto højere bliver søjlen. Hvis der er uro i luften ligger krystallerne ikke vandret, og det gør solsøjlen længere. Hvis der er for meget uorden kan søjlen slet ikke ses.



Solhunde

Hvis sollyset afbøjes i iskrystallernes korte sider, opstår et fænomen som kaldes solhunde eller bisole. Det er en stærkt lysende plet, der ses 22 eller 46 grader fra Solen, i dens højre eller venstre side, eller begge sider samtidig. De kan nærmest være blændende. Fænomenet kan ses sammen med en mindre tydelig halo. Solhunde