Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
-Størrelse og rotation
-Opbygning og tyngdekraft
-Fusion
-Farver og lys
-Magnetfelt og solpletter
-Fænomener
-Fakta

Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Solens størrelse og rotation



Solens diameter er 1 mio. 392.000 km. Det er omkring 109 gange så stor som Jordens diameter, 400 gange så stor som Månens, og 11 gange så stor som Jupiters, som er vores solsystems største planet. Sammenlignet med andre stjerner har Solen en mellemstørrelse. Stjerner kan være 10 km. i diameter, og andre tusind gange større end Solen. Stjernerne opdeles i størrelsesklasser efter hvor tydeligt de ses fra Jorden med teleskop. Solens størrelsesklasse er -26,8. Til sammenligning er den klareste stjerne -1,4. De svageste stjerner vi kan se er klasse 6. Solen betegnes også som en G2-stjerne. Solen er med i mange mytologier. Grækerne kaldte den Helios og romerne kaldte den Sol, herfra har vi taget navnet. Jorden sammenlignet med Solen


Solen har otte planeter der roterer omkring den. Den har også et asteroidebælte mellem Mars og Jupiter. Her cirkler en masse større og mindre asteroider. Man mener at der “mangler” en planet hvor bæltet er, og at det er alle asteroiderne der kredser i bæltet, der til sammen skulle have dannet en planet. Eller måske har der været en planet engang, som måske er blevet revet itu af tidevandskræfterne, i Jupiters tyngdefelt.


Dværgplaneterne Pluto, Eris, MakeMake og Haumea kredser i Kuiperbæltet (udtales kaiper), som ligger yderst i solsystemet. Her kredser også mange asteroider som kommer meget langt væk fra Solen.


Solen er 150 mio. km. fra Jorden, det er næsten 400 gange afstanden til Månen. Ligesom Jorden, roterer Solen også om sig selv. På Solens overflade, og i de ydre ca. 30 % af Solen, varierer rotationsperioden fra 25,4 døgn ved ækvator, til 36 døgn ved polerne. De dybere lag roterer med en næsten fast periode på ca. 28 døgn. Det skyldes at Solen består af gasser, som roterer uafhængigt af hinanden. Havde den været fast, ville det ikke kunne lade sig gøre.


Galakse Ligesom Jorden, og alle andre objekter i Mælkevejen, er Solen også i kredsløb om noget. Den kredser om Mælkevejens midte, hvor der er et sort hul. Det tager den omkring 200 - 300 mio. år at gennemføre en omgang. Gennem denne periode kommer Solen omkring ti milliarder gange så langt, som afstanden mellem Solen og Jorden (10 milliarder AE). Solen kommer hele tiden nærmere og nærmere det sorte hul i Mælkevejens midte, og en dag vil den måske blive opslugt af det. Solen befinder sig 26.000 lysår fra Mælkevejens centrum.