Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
-Størrelse og rotation
-Opbygning og tyngdekraft
-Fusion
-Farver og lys
-Magnetfelt og solpletter
-Fænomener
-Fakta

Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Solens magnetfelt og solpletter


Nordlys Nordlys opstår når energirige partikler fra Solen kolliderer med Jordens atmosfære. De kommer fra udbrud på Solen. Det er en slags eksplosioner som kastes mod Jorden, og kaldes solvinde, stjernevinde eller rumstorme. Solen kaster hele tiden partikler ud i rummet i en mindre grad, og de når normalt Jorden på 4-5 døgn. Men den hurtigste solvind bevæger sig med flere tusind km/sek., og når Jorden på et enkelt døgn. Solvinde fra Solens polarområder bevæger sig næsten dobbelt så hurtigt, som dem fra de lavere breddegrader. De er også sammensat anderledes.


Årsagen til solvinden er Solens magnetfelt. Magnetfeltet ligger omkring Solen, og er bundet til de elektrisk ladede partikler, som roterer i konvektionszonen (Solens yderste lag), her hæfter det fast i begge ender. Solens magnetfelt er meget stærkt og dens magnetosfære strækker sig ud i rummet, langt forbi Plutos bane. Solens enormt kraftige magnetfelt skyldes at den består af plasma, som er en effektiv strømleder. Ligesom is, vand og gas, er plasma også en tilstandsform. Da Solens overflade ikke er fast, men består af gasser der bevæger sig uafhængigt af hinanden, bliver magnetfelterne viklet ind i hinanden. Solen roterer hurtigere på ækvator end omkring polerne. Magnetfeltet i atmosfæren vikles rundt som et garnnøgle, eller som en elastik. Magnetfeltet bliver derved forstærket, mere kaotisk, og helt spændt. Der hvor det er mest spændt kan Solens indre varme gasser ikke komme op til overfladen, da magnetfeltet holder dem tilbage. Her er magnetfeltet sommetider 1000 gange stærkere end Jordens. De steder på Solen ser derfor mørkere ud, da de er meget koldere (4000 grader), og kaldes solpletter. Magnetfelt


Flare Solpletterne kommer altid i par. Den ene hvor magnetfeltet kommer ud fra overfladen, og den anden hvor det løber ind. Man kan se magnetfeltbuerne stikke ud fra overfladen, og de kan være 50.000 km. høje. Når Solens aktivitet er størst, er overfladen fyldt med pletter. Pletterne er meget store, meget ofte større end Jorden. Til sidst er feltet så spændt at det nærmest sprænger som en elastik, og al den energi der blev holdt tilbage, kastes ud som en eksplosion, kaldet en flare. Energien i de største svarer til 1 mia. brintbomber. Herfra kommer solvinden ud i rummet.


Antallet af solpletter varierer meget, især over en periode på 11 år, som dog overlejres af andre perioder. Man ved ikke helt hvorfor, men det har noget at gøre med at Solens magnetiske syd- og nordpol, i løbet af 11 år, bytter plads. Midtvejs under forløbet topper Solens aktivitet. Der har været perioder hvor der faktisk har været meget få solpletter, selv når de var flest. Den sidste periode med meget lille aktivitet var omkring år 1700, en periode der ofte kaldes den lille istid. Den har af ukendte årsager også en periode på 22 år. Solpletter