Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
-Størrelse og rotation
-Opbygning og tyngdekraft
-Fusion
-Farver og lys
-Magnetfelt og solpletter
-Fænomener
-Fakta

Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Forum

Læg en besked i gæstebogen

Solens fusion


Man mener Mælkevejen blev til for omkring 12 - 13 milliarder år siden. Solsystemet, og dermed også Solen, er 4,6 milliarder år gammel, og er en temmelig ung stjerne i Mælkevejen. Man mener den vil eksistere i godt fem milliarder år endnu. Siden Solen blev skabt, er dens energiproduktion steget med ca. 40%. I løbet af sin resterende levetid vil dens lysstyrke fordobles.


Energien til Solens lys stammer fra atomkerneprocesser i dens indre. Ved høje temperaturer smelter fire brintatomer sammen, og danner et heliumatom. De fire brintatomer vejer mere end et heliumatom. Den overskydende masse udsendes som energi. Denne proces kaldes fusion, og udsender meget store mængder energi. Når et kilo brint omdannes til helium, svarer frigørelsen af energi til afbrændingen af 18 mio. liter benzin.


I Solens indre omdannes ca. 700 mio. tons brint hvert sekund. De 700 mio. tons brint smelter sammen til 695 mio. tons helium, og de resterende 5 mio. tons sendes ud som energi, i form af gammastråling, den mest energirige form for lys vi kender. Efterhånden som energien bevæger sig mod overfladen, bliver den hele tiden absorberet og re-emitteret, ved lavere og lavere temperaturer, så når den endelig når overfladen, er det meste af den omdannet til synligt lys. De sidste 20% af vejen mod overfladen, bliver energien transporteret mere ved konvektion, end ved stråling.


Ligesom andre stjerner omdanner Solen hele tiden alle sine grundstoffer, til endnu tungere grundstoffer. En stjerne som Solen lyser i omkring ti milliarder år. Til sidst vil dens brint være brugt op, og alle grundstofferne i dens kerne vil være for tætte (fx metaller) til at blive omdannet yderligere. Når fusionsprocesserne engang hører op, vil Solen vokse til over hundrede gange sin nuværende diameter. Overfladetemperaturen vil falde til omkring 3000 grader, og dermed vil dens farve ændres fra hvid-gul til rød. Sådan nogle stjerner kaldes røde kæmpestjerner og når det sker for Solen, vil den vokse ud til Jordens bane, og dermed opsluge de tre inderste planeter. Her efter vil Solen begynde af trække sig sammen. Den vil kaste sine gasser af sig i voldsomme eksplosioner, kaldet novaeksplosioner (nova betyder ny). Her efter vil den ikke eksistere ret meget længere, for når alle gasserne er væk, er det eneste der er tilbage dens brændvarme kerne, som er på størrelse med Jorden. Sådan nogle stjerner kaldes hvide dværgstjerner. Efter to mia. år som hvid dværgstjerne, vil kulstoffet i stjerneresten blive krystalliseret, og blive til en stor diamant. Efterhånden køles kernen helt af, og bliver hård og kold, en såkaldt sort dværgstjerne. Kernen er dannet gennem fusionsprocessen, som hele tiden har omdannet lettere stoffer til tungere.


Rød kæmpestjerne Hvid dværgstjerne Kerne af diamant


Fusionsprocesser i stjerners indre er den eneste årsag til, at der overhovedet findes tungere grundstoffer i universet end brint og helium. Hvis Jorden stadig eksisterer når Solen er brændt ud, og har en atmosfære, vil den være for kold til at atmosfæren kan eksistere, og alle atmosfærens bestanddele vil være frosset ind i Jordens overflade.